23948sdkhjf

ITD: Dårlig snedrydning koster vognmænd dyrt

Vinteren har for alvor gjort sit indtog i Danmark. Det betyder store snemængder og glatte veje i store dele af landet, hvilket skaber et stort behov for et hurtigt og effektivt beredskab, der kan sikre, at vejene bliver ryddet og saltet hurtigst muligt.

De seneste uger har imidlertid vist, at det mange steder halter med at få ryddet og saltet vejene i tide. Og det er et problem – ikke mindst af hensyn til godstransporterhvervet, der er dybt afhængigt af, at vejinfrastrukturen fungerer. Derfor må vinterberedskabet styrkes markant, mener ITD.

– De seneste par uger har vi desværre oplevet, at mange vognmænd har haft store udfordringer med at komme frem med varer til og fra deres kunder på grund af mangelfuld snerydning. Problemerne opstår særligt på de mindre kommuneveje, og det har store økonomiske omkostninger både for vognmanden og virksomhederne, der ikke kan få leveret deres varer, siger politisk chef i ITD, Henriette Kjær.

– Vi vil kraftigt opfordre landets kommuner og Vejdirektoratet til at øge beredskabet og sikre, at vejene hurtigere bliver gjort farbare, end det sker lige nu. Vi har allerede oplevet en del farlige situationer med lastbiler på grund af vintervejret, og det skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå, siger Henriette Kjær.

I samme omgang sender ITD en venlig hilsen til modtagerne af gods og varer.

– Det vil samtidig være en stor hjælp, hvis de kunder, vi servicerer, også får ryddet. Det vil spare både dem og os tid og penge, slutter Henriette Kjær.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11