23948sdkhjf

Her er årets Iveco-forhandler

REA Erhvervsbiler blev årets Iveco-forhandler for andet år i træk.

For første gang nogensinde måtte Ivecos årlige "kick-off" møde afholdes virtuelt; men traditionen tro skulle årets bedste sælgere og forhandler hyldes. REA Erhvervsbiler kunne for andet år i træk fortjent lade sig fejre som årets Iveco-forhandler.

- 2020 var for alle et anderledes år end normalt, men REA Erhvervsbiler formåede at holde kadencen og viste, at de evner at levere gode resultater på både salgs- og eftermarkedssiden i en ny verden, sagde Håkan Jönsson, Business Director i Iveco North Europe & Baltics, da han begrundede valget af REA Erhvervsbiler.

- Det er meget positivt at se, hvordan REA formår at udvikle deres forretning, og særligt på den digitale front er de utroligt innovative. Som samarbejdspartner og kunde bliver man altid mødt med et åbent og positivt mindset, og det er derfor med stor begejstring, at vi tildeler dem prisen som Årets Iveco-forhandler igen i år.

- Med mere end 40 års Iveco-erfaring er REA en vigtig og stærk samarbejdspartner.

Utrolig stolt

For Gert Hansen, indehaver af REA Erhvervsbiler, var der ikke et øje tørt.

- Vi er utroligt stolte over at modtage prisen for andet år i træk. Det er faktisk tredje gang på bare fire år, sagde Gert Hansen.

- Prisen viser hele vores forretnings styrke - fra salg til service. Jeg er så stolt over alle mine medarbejdere, der har formået at omstille sig til den nye virkelighed. Prisen viser, at vi arbejder i den rigtige retning. Vi lever af tilfredse kunder, så det er vigtigt for os at opretholde et højt serviceniveau i alle vores led - og det håber vi også, at vores kunder kan mærke, slutter Gert Hansen.

REA er repræsenteret med afdelinger i Roskilde, København, Slagelse og Næstved, hvor de foruden en skarp salgsafdeling også driver velorganiserede værksteder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204