23948sdkhjf

Restriktioner i kollektiv transport og fly forlænges

Med aftalen om den gradvise genåbning er det samtidig aftalt at de restriktioner, krav og anbefalinger, som vi kender inden for den kollektive transport mv., bliver forlænget som udgangspunkt frem til den 15. april, oplyser Transportministeriet. .

Derfor vil der fortsat være krav om mundbind i kollektiv transport og i forbindelse med køreprøver, og busser, tog og metro vil fortsat være maksimalt halvt fyldte.

- Regeringen vil gerne åbne så meget som muligt, og vi går så langt vi kan i forhold til sundhedsmyndigheders anbefalinger. Derfor er det også vigtigt, at vi holder fast i alle de gode tiltag med mundbind og hygiejne, som vi har været vant til. Derudover vil jeg også fortsat opfordre til, at man tager cyklen på de korte ture og prøver at rejse uden for de normale myldretider, hvor der er færrest passagerer, transportminister Benny Engelbrecht.

Kravet om test af passagerer på fly bliver også forlænget, så der vil også efter 1. marts være forbud mod at flyve til Danmark uden en frisk test.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078