23948sdkhjf

5 gode råd: Sådan håndterer du Brexit

Med mere end 100 milliarder kroner i eksport til Storbritannien og omkring 90 milliarder i import  er det indlysende, at rigtigt mange virksomheder har samhandel med Storbritannien. Mange af disse virksomheder har ikke tidligere handlet med tredjelande  – og fra årsskiftet er Storbritannien blevet et tredjeland.

Derfor er det ekstra vigtigt at holde styr på, hvordan man handler med det tidligere EU-medlem.

Det ved Carsten Lundin alt om. Han er salgsdirektør i den internationalt IT-virksomhed, som har specialiseret sig i told- og handelssystemer – og der er særlig blevet brug for hans ekspertise efter at Storbritannien og EU har indgået en handelsaftale.

Kend oprindelsen af varen

- Det vigtigste er, at vide noget om de produkter, man sælger eller eksporterer, fortæller han.

- Varer produceret i EU land, skal ikke betale told, når det skal ind i England; men hvis for eksempel produktet indeholder dele fra Kina, vil produktet meget vel blive opfattet som kinesisk. Dermed bliver det ikke toldfrit at få det til Storbritannien.

Klassificér varen korrekt

Et andet godt råd fra Carsten Lundin er, at virksomhederne skal sørge for at få klassificeret varerne korrekt

- Alle varer have en varekode. Det er grundlaget for, hvor meget man skal betale i told, skatter og andre gebyrer - og også for importstatistikker. Både HS-numre og toldnumre er vigtige at holde styr på, hvis du handler med virksomheder i Storbritannien.

HS står for ”Harmonized Commodity Description and Coding System” og er et system, der bruges af de fleste lande i verden til toldformål og til international handelsstatistik.

Find en partner

Den vil ofte være en fordel, hvis man kan finde en partner til at håndtere toldadministrationen eller et system, der kan gøre det - både i Danmark og i England. 

- Tidligere var det bare et spørgsmål om at sende en fragtbrev, i dag kræves der meget mere dokumentation, forklarer Carsten Lundin.

-  Med et godt toldsystem kan man sidde  centralt og håndtere eksportangivelser for hvert land - og sikre, at det er de rigtige data til landenes respektive toldkontorer.

Moms og leveringsbetingelser

Endelig bær man holde øje med moms og leveringsbetingelser. De skal håndteres korrekt – helt ned i detaljen.

Dette gælder især, hvis man bruger Delivered Duty Paid (DDP), hvilket betyder, at man som sælger er ansvarlig for alle risici og omkostninger, indtil varerne er tilgængelige på det angivne sted. Som sælger er man også ansvarlig for importgodkendelsen.

Gennemgå forsyningskæden

Sidst med ikke mindst mener Carsten Lundin, at man som eksportør eller importør bør kontrollere, hvordan transporter foregår.

- Man skal lige gennemgå og genopfriske sin forsyningskæde. Hvis man har kunder i Irland, hvordan er så transporterne derhen? Er der mulighed for at "springe over" England? Måske er det noget, man bør se nærmere på.

- Da Storbritannien stemte for at forlade EU, havde det en række økonomiske og politiske konsekvenser, hvoraf mange måske endnu ikke fremgår tydeligt.

- Det faktum, at Storbritannien ikke længere har de samme love og regler, som vi er vant til, kan og vil gøre det vanskeligt for mange virksomheder. Men det er en realitet, vi skal forholde os til - og med de ovennævnte tip er det muligt at få en blødere overgang, slutter Carsten Lundin.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125