23948sdkhjf

To-cifret millionoverskud igen

Entreprenør- og renovationsselskabet City Container har de senere år klaret sig rigtig fint, og den nuværende årsrapport for 2019-2020 beretter om et år, der er bedre end det foregående, men en smule under årene 2018-2019 og 2015-2016.

City Container-koncernen består af flere selskaber, og det største af dem – City Container Danmark – har i resultatopgørelsen for 2019/20 opnået et overskud på 30,7 millioner kroner. Sidste år var det på 23,7 millioner kroner, så selskabet har forbedret indtjeningsniveauet. Alle de seneste fem regnskabsår har resulteret i et to-cifret millionoverskud, så det er et solidt selskab..

Selskabets balance udviser en egenkapital på 116,8 millioner kroner pr. 30. september 2020.

Det er da også en tilfreds direktør Nikolaj Meyland-Smith, der kommer med  følgende kommentar til Transportmagasinet:

- På trods af Covid-19 er det lykkedes at skabe nogle virkeligt flotte resultater, som vi er meget stolte af hos City Container. Særligt fordi jeg ved det skyldes den store indsats som mine ca. 400 dygtige, fleksible og engagerede kollegaer udviser hver eneste dag.

City Container er ejet af Reconor A/S, som igen er ejet af blandt andet kapitalfonden Agilitas.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08