23948sdkhjf

LEMAN åbner fem kontorer på et nyt kontinent

Den danske transport- og logistikvirksomhed åbner fem nye afdelinger i Kina på én gang.

 Med åbningen af fem nye kontorer i Kina fortsætter LEMAN sin ekspansion og understøtter dermed virksomhedens ambitiøse vækststrategi.

Kina ét af verdens største transport, logistik- og handelscentre. LEMANs nye, kinesiske kontorer får hjemme i fem af de største logistiske knudepunkter i Kina, nemlig Shanghai, Ningbo, Shenzhen, Qingdao og Tianjin.

- Vi er meget glade for muligheden for at ekspandere på et nyt kontinent og samtidig udvide vores tilstedeværelse i Kina, fortæller Thomas Krøyer, CEO for LEMAN Group.

- Der er ikke tale om, at vi overtager en samarbejdspartner eller foretager et opkøb. Vi etablerer os i LEMAN China med fem kontorer på én  gang.

- Det er et vigtigt skridt i retning af at realisere vores ambitiøse vækststrategi. Samtidig giver det os mulighed for at levere et større og bredere produktsortiment til både nye og eksisterende kunder.

60 nye medarbejdere

LEMANS fem nye afdelinger vil være bemandet af erfarne og kyndige eksperter.

- Det er lykkedes os at ansætte mere end 60 dygtige medarbejdere i Kina, som alle har stor erfaring fra transportbranchen, siger Thomas Krøyer, som også fortæller, at det bliver Janus Grimnitz, der skal lede LEMAN i Kina. Han har tidligere været Prime Cargos mand i Kina.

- LEMAN har allerede mange års erfaring med at levere komplette transportløsninger til og fra Asien

gennem et stort netværk af agenter. Med vores egne kontorer og medarbejdere kan vores kunder nu forvente en endnu bedre service fremover.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078