23948sdkhjf

Vil lave Limfjordsforbindelse og motorveje

Adskillige parter i transportbranchen, industrien og byggeriet har sunget klagesang over, at regeringen ikke har sat forhandlinger om de næste 10 års infrastruktur i gang noget før.

Men torsdag middag ser bønnerne ud til at blive indfriet. Efter halvandet års ventetid vil regeringen nemlig præsentere sit udspil til infrastrukturforhandlingerne på et pressemøde hos Novo Nordisk i Kalundborg, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Til stede vil være finansminister Nicolai Wammen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S).

Motorvejsprojekter på bordet

Det er endnu småt fra regeringen selv med konkret indhold fra udspillet, og det stadig uvist, hvor stor en investeringsramme, partierne kommer til at forhandle ud fra.

Overblik: Her vil regeringen bygge nye veje og broer

Her kan du få et overblik over, hvad de forskellige medier har fået oplyst vil indgå i regeringens udspil:

En tredje forbindelse over Limfjorden

En firesporet motorvej gennem en tunnel og en landbro skal forbinde E45-motorvejen vest for Aalborg med E39-motorvejen nord for Limfjorden.

Pris: Cirka 7 mia. kr.

Tunnel til Aarhus Havn

En cirka to kilometer lang tunnel skal forbinde E45-motorvejen med Aarhus Havn.

Pris: Cirka 2,7 mia. kr.

Opgradering af Viborgvej

Regeringen vil lave en forundersøgelse af en opgradering af rute 26 fra Aarhus til Søbyvad - også kaldet Viborgvej - til en motortrafikvej.

Pris: 1,4 mia. kr.

Udvidelse af Hillerødmotorvejen

Hillerødmotorvejen skal udvides, og den firsporede motortrafikvej skal forlænges.

Pris: Mindst 1,3 mia. kr.

Kalundborgmotorvejen skal færdiggøres

Regeringen vil bygge de 30 kilometer for at føre Kalundborgmotorvejen hele vejen til Kalundborg.

Pris: 1,9 mia. kr.

Udvidelse af del af Den Fynske Motorvej

Mellem Nørre Aaby og Odense V skal E20-motorvejen udvides fra fire til seks spor.

Pris: 1,1 mia. kr.

Kommuner skal kunne lave bilfri søndage

Der skal laves en mulighed for, at kommunerne skal kunne lave bilfri søndage mellem klokken 09 og 20.

Togstationer skal lives op

Togstationer skal have mere liv ved at udskifte belysning og forbedre gange og tunneler.

Pris: 250 mio. kr.

Pulje til udbygning af vejnet

Der skal sættes penge til side i en pulje, der kan bruges på at udbygge det eksisterende vejnet og sikre flere veje.

Pris: 6,5 mia. kr.

Udvidelse af flere motorveje

Motorveje skal udvides mellem afkørslerne Aarhus S og Aarhus N, mellem Vejle og Skanderborg S.

Pris: Ukendt.

Undersøge en udvidelse af Vejlefjordbroen

En forundersøgelse skal kigge på at undgå flaskehalse over broen over Vejlefjord.

Als-forbindelse skal undersøges

Mulighederne for en forbindelse mellem Als og Fyn skal undersøges.

Kilde: DR, TV2 og Jyllands-Posten.

/ritzau/

Men ifølge Tv2, som har fået indblik i en del, men ikke hele udspillet, vil der være konkrete motorvejs- og tunnelprojekter på ønskekelisten.

Blandt de dyreste projekter på listen er eksempelvis en 3. Limfjordsforbindelse til lige omkring 7 mia. kr., forlængelse af Kalundborgmotorvejen til knap 2 mia. kr. og en udbygning af af E45 Aarhus S - Aarhus N til 1,7 mia. kr.

Ifølge Avisen Danmark vil regeringen desuden afsætte 6,5 mia. kr., målrettet en pulje til mindre trafikprojekter:

Det er eksempelvis rundkørsler, omfartsveje, motorvejstilkørsler og overhalingsspor på landeveje, som skal sikre bredere fremkommelighed.

Over for Licitationen har transportminister Benny Engelbrecht allerede anført, at han også ønsker, at el-ladeinfrastruktur skal indgå i forhandlingerne.  

Længe undervejs

I 2019, da Socialdemokratiet præsenterede sin plan for de næste 10 års infrastruktur var det med investeringsramme på 70 mia. kr.

Den daværende VLAK-regering samt DF præsenterede nogle måneder efter sin egen infrastrukturplan med investeringer for 110 mia. kr.

Den plan såvel som Socialdemokratiets egen blev kastet til side ved regeringsskiftet, da transportminister Benny Engelbrecht ønskede at starte med "et blankt papir".

Siden er forhandlingerne udskudt adskillige gange, som Liciationen har beskrevet indgående det seneste år.

Senest ønskede transportminister Benny Engelbrecht, at komme på den anden side af en folketingshøring om Eldrup-rapporten - en høring, som løb af stablen onsdag. Herfra skulle der hentes input til el-ladeinfrastrukturen, der som skrevet ventes at indgå i udspillet.

Licitationen - Byggeriets Dagblad følger regeringens pressemøde torsdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.423