23948sdkhjf

Schweizerkniv i en elektrisk udgave

Citroën-forhandlere er klar med ë-Berlingo Van i to størrelser.

Den kompakte varebil Berlingo Van er med sin store fleksibilitet blevet en uundværlig "schweitzerkniv" for mange fagfolk og erhverv, hvilket mere end 1,6 millioner solgte eksemplarer vidner om.

Uanset om man elsker eller hader den, så kan man ikke komme uden om, at Berlingo har defineret sin klasse i tre generationer.

Nu kan Citroën præsentere endnu en videreudvikling af den populære varebil: ë-Berlingo Van. Det er en elektrisk udgave med en rækkevidde på op til 275 km.

Den nye ë-Berlingo Van har samme fordelagtige egenskaber som den konventionelle version. Den er kompakt og agil med en vendediameter på kun 10,8 meter. Samtidig tilbyder den rummelighed, fleksibilitet, ergonomiske løsninger, utallige opbevaringsmuligheder og en nyttig lasteevne.

Den kan transportere to eller tre personer og kommer i to størrelser: M på 4,40 meter og XL på 4,75 meter, mens højden er på 1,84 meter.

Med en effektiv bredde mellem hjulkasserne på 1,23 meter kan ë-Berlingo Van fragte en Euro-palle og XL-udgaven kan tillige to Euro-paller placeret lige efter hinanden. Varerumsvolumenen er nøjagtig den samme som i den konventionelle Berlingo Van, hvilket vil sige fra 3,3 til 4,4 m3. Nyttelasten er op til 800 kg og den maksimale anhængervægt er op til 750 kg.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172