23948sdkhjf

Stor interesse for grønne transportløsninger

Volvo Trucks har netop afsluttet en række åbent hus-arrangementer i Danmark, ”Together Towards Zero Emissions”, hvor kunderne kunne høre om miljøvenlige transportløsninger og prøve de nye teknologier og de mere miljøvenlige lastbiler.

- Interessen hos kunderne har været overvældende. Det er åbenlyst, at der er en vilje i transportbranchen til at bidrage til den grønne omstilling i Danmark, udtaler Volvo Danmarks administrerende direktør Peter Ericson.

- Vi kunne have inviteret endnu flere kunder, men forsamlingsforbuddet har desværre sat sine begrænsninger.

- Målet om at nå 70 procent CO2-reduktion i Danmark inden 2030 er ambitiøst og skal understøttes af de nødvendige politiske rammebetingelser i transportbranchen i form af økonomiske incitamenter til omlægning, energiafgift på alternative brændstoffer, tilstrækkelig lade-kapacitet, tankningsmuligheder for gas og en lempelig lovgivning med hensyn til længere og tungere transporter, mener Volvo-direktøren.

- Omlægningen til en miljørigtig og mere bæredygtig fremtid i transportbranchen er en voldsom udfordring for erhvervet, som ikke er set større. Det er en radikal omlægning af et erhverv, som ikke er kendt for at have store indtjeningsmarginaler. Omlægningen kræver at alle i transportsektoren samarbejder – lastbilproducenter, transportører, transportkøbere, energisektoren og ikke mindst politikerne – for at bæredygtig transport kan blive en realitet.

Er politikerne klar?

- Vi er klar til samarbejde med alle om bæredygtige og ansvarlige transportløsninger, ligesom det er vores opfattelse, at vognmænd og transportvirksomheder er det; men er myndigheder og politikere klar til den grønne omstilling? spørger Peter Ericson.

- Med de ambitiøse klimamål, vi har i Danmark, kan miljørejsen ikke begynde til næste år, den er nødt til at begynde nu, slutter Volvo-direktøren.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172