23948sdkhjf

EU-dom – PostNord har måske fået ulovlig statsstøtte

EU-Domstolen har i en opsigtsvækkende dom underkendt EU-Kommissionens godkendelse af statsstøtte til PostNord.

Kommissionens behandling af statsstøtten har været for lemfældig og ikke grundig nok. Derfor er det tvivlsomt, at Danmarks kapitalindskud på en milliard kroner til PostNord er foregået på lovlig vis.

Dommen vækker glæde i ITD, der i årevis har kæmpet mod den urimelige konkurrence fra PostNord over for private aktører.

- EU-Domstolen fastslår klokkeklart, at EU-Kommissionens godkendelse af både det milliardstore kapitalindskud og en årelang momsfritagelse er foretaget på et tvivlsomt og ikke ordentligt gennembearbejdet grundlag, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

- Samtidig lægger dommen op til, at det bliver meget vanskeligt for EU-Kommissionen igen at afvise, at de ordninger indeholder støtte. Så en genbehandling i EU-Kommissionen fører efter al sandsynlighed heller ikke til endnu en godkendelse.

Alvorlige konsekvenser

Dommen kan få alvorlige konsekvenser for PostNord for at have modtaget ulovlig statsstøtte.

Det statsejede selskab vil i så fald stå til at skulle tilbagebetale kapitalindskuddet på en milliard kroner med strafrente fra 2017, ligesom momsfritagelsen på en anslået årlig værdi af mindst 250 millioner kroner også ville skulle tilbagebetales for alle de år, den er blevet givet. Det er over 10 år.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109