23948sdkhjf

Stålmangel 10-dobler leveringstid på trailere

Mangel på stål og aluminium har øget leveringstiden på nye trailere fra mellem 8-12 uger til omkring 10 måneder. 

Sådan lyder det fra salgschef Jens Berg fra Krone ScanBalt, der med hovedkontor i Padborg er ansvarlig for en af Europas førende trailerleverandører Krone’s aktiviteter i Danmark.

 - En prisjustering kan alle forstå, men at leveringstid på nye trailere nu er oppe på 10 måneder, stiller vognmændene i en helt ny situation. Nu skal de planlægge, hvor mange og hvilke typer nye trailere, de har brug for i andet kvartal 2022, siger Jens Berg.

Han peger på, at konsekvensen bliver flere ældre trailere på landevejene.

- Vognmændene skal langtidsplanlægge og samtidig, står de overfor en situation, hvor de skal vurdere om de trailere, der skulle udskiftes, skal holde et år mere og derfor skal gennem et syn, der let koster mellem 20.000 og 30.000 kr., siger han.

- Ja, vi oplever også at meget gods ikke bliver flyttet, fordi der er en mangel på trailere. Lastvognsproducenterne står i nøjagtig samme situation. Vi vil i de kommende mange måneder opleve ældre udstyr på landevejene, siger Jens Berg fra Krone ScanBalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094