23948sdkhjf

Transportskole har fået vokseværk og flytter

DEKRA Erhvervsskole i Brøndby er vokset ud af sine lokaler. Derfor er de netop flyttet i større lokaler med plads til endnu flere elever.

De nye lokaler er på Sdr. Ringvej 55 i Brøndby og er kun et stenkast fra erhvervsskolens oprindelige lokation, hvor der fortsat vil blive udbudt kurser inden for blandt andet transport og ledelse.

- Vi er ganske enkelt vokset ud af vores lokaler. Derfor har vi fået nye og lækre lokaler, så vi fremover kan tilbyde uddannelsen til endnu flere elever, siger Anja Brauner-Kristiansen, direktør i DEKRA Erhvervsskole.

- Det nye sted har lyse, store lokaler med gode forhold for eleverne. Der kommer blandt andet til at være et fedt fællesrum, hvor der er mulighed for at hænge ud og spille bordfodbold. Eleverne får også deres eget køkken, hvor der er fri kaffe og morgenbrød hver morgen.

- Den gode relation mellem elever og ansatte er utrolig vigtig. Derfor er klasselokaler, lærerværelse, administration og ledelse tæt forbundet i de nye lokaler, siger Anja Brauner-Kristiansen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078