23948sdkhjf

Fejrer 75-års jubilæum med ny DAF

Vognmandsforretningen Keld Hansen & Søn i Næstved kan fejre 75-års jubilæum i morgen fredag den 21. maj – og de mange år er kun fordelt på to generationer.

Keld Hansen etablerede sin vognmandsforretning i 1946, men han kan desværre ikke opleve den store dag, da han døde i 1991.

Hans navn lever videre med sønnen Jens Hansen bag rattet. Det er helt bogstaveligt, for Jens Hansen kører hver dag en af firmaets seks lastbiler, mens der sidder dygtige medarbejdere bag rattet af de fem øvrige lastbiler.

Kunder kalder Jens for Keld
- Jeg startede i min fars forretning som chauffør i 1976 og overtog den i 1983. Derfra blev forretningen omdøbt fra Keld Hansen til Keld Hansen & Søn, så jeg har altid kørt med hans navn på døren, fortæller Jens Hansen.

- Alle vores kunder kender navnet Keld Hansen, og selv om det snart er 40 år siden, at jeg overtog forretningen, er der stadig kunder, der kalder mig Keld.

Jubilæum med ny DAF 
Jens Hansen glæder sig til fredag den 21. maj, hvor der er inviteret til jubilæumsreception på firmaadressen i Næstved. Dels fordi der - med respekt for alle gældende Corona-restriktioner - helt sikkert kommer en masse gæster for at ønske tillykke, dels fordi Jens Hansen på denne dag også får leveret en splinterny DAF CF530 container-lastbil.

- Som jeg husker det, kørte vi med en Bedford helt frem til 1984. I 1985 fik jeg min første DAF, og det mærke har jeg kørt i lige siden, det vil sige i 36 år.

- Siden år 2000, hvor jeg ansatte vores første chauffør og udvidede forretningen med en lastbil mere, har jeg godt nok købt andre mærker efter chaufførernes ønsker, men jeg selv holder fast i det hollandske lastbilmærke, fastslår han.

Fire aksler med tandem-træk
”Jubilæums-bilen” er en DAF CF 8x4*4 FAW, dvs. en 4-akslet bil med tandemtræk og en styrbar bogieaksel bag tandembogien.


Den er blevet opbygget med et SAWO wirehejs med 3-vejs tip af det lokale opbyggerfirma Næstved Vognopbygning og malet af Haslev Totallakering. Samtidig med den nye bil får Keld Hansen & Søn også leveret et splinternyt pendeltip til den påhængsvogn, som Jens Hansen kører med fast, så det nye træk kommer til at stå snorlige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221