23948sdkhjf

Ros fra direktøren - Ikke mange har klaret sig så godt som vognmændene

 Der er ikke mange erhverv, som har klaret sig bedre igennem Corona-pandemien end vognmandserhvervet.

Det slog DTL-direktør Erik Østergaard fast på DTL’s generalforsamling i weekenden.

- Det er glædeligt, at langt de fleste DTL-medlemmer havde en god og sund forretning i 2020.

Erik Østergaard kunne med tilfredshed også konstatere, at med vedtagelsen af EU's vejpakke og en ny hjemlig lovgivning på godskørselsområdet er der sikret et dansk lønniveau for både danske og udenlandske vognmandsvirksomheder og deres chauffører, når der køres i Danmark. Fra 1. januar i år gælder det for de udenlandske vognmænd og fra 1. juli skal også danske vognmænd følge et ensartet lønniveau.

- Så er det slut med køkkenbordsoverenskomster!

Svært med klimaneutral transport

På klimafronten var der dog ikke meget at glæde sig over i Erik Østergaards årsberetning.

- Beslutningstagerne skal blive klar over, hvordan vognmændenes økonomiske og praktiske hverdag ser ud, og hvad der skal til, for at et skifte til klimaneutral transport kan ske.

- Det er langt sværere skabe klimaneutral transport med tunge lastbiler end med små personbiler, sagde Østergaard og slog fast, at DTL er lodret imod en kilometerafgifter.

Revision af særtransport

Særtransportområdet har i det forløbne år voldt en del problemer i forhold til myndighederne.

- Tidspunktet nærmer sig, hvor vi skal have gennemført en revision af særtransportbekendtgørelsen. Den er højst tiltrængt og vi kan forhåbentlig komme i gang med det i år, sagde Erik Østergaard.

- Vi sloges med to forskellige praksisformer hos tilladelseskontorerne i Greve og i Padborg. Én lovgivning - to fortolkninger! Det var en dybt urimelig og helt, helt uacceptabelt. Der blev brugt meget krudt på at få en normalisering af forholdene.

Krav om flere rastepladser

Endelig kunne DTL-direktøren konstatere, at forhandlingerne om infrastrukturen er i en afgørende fase. Her har DTL et afgørende punkt: Flere rastepladser.

- Der må og skal etableres rastepladser i de kommende års udbygning. Jeg ved, at blandt andet Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre er opmærksom på det, og vil tage kravet med til forhandlingerne, sagde Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072