23948sdkhjf

FASSI bygger nyt krancenter i Galten

FASSI lastbilkraner har opnået en stor og voksende popularitet blandt kranvognmænd og transportvirksomheder i Danmark. Markedsandelen på det danske marked har været støt stigende i de senere år, og med FASSI-importørens beslutning om at opføre et splinternyt krancenter i Galten nær Aarhus, styrker FASSI sin position i Danmark yderligere.

- Det går stærkt på kranmarkedet i disse år. Kranerne bliver større og større, og vi kan glæde os over, at vi så at sige ”er med på kranvognen”, siger Gert H. Rasmussen, direktør og ejer af FASSI Kraner ApS.

- Vi er allerede godt dækket ind med landsdækkende salg og service i Danmark, men for at stå endnu bedre rustet til fremtidens kundekrav har vi besluttet at etablere et helt nyt og moderne krancenter i Galten, tilføjer han.

Indflytning næste sommer

FASSI’s nye krancenter kommer til at omfatte 2.000 kvadratmeter under tag, hvor der indrettes værksted til service, reparation og opbygning. Dertil kommer reservedelslager, undervisningsafdeling og salgsafdeling.

Når det nye byggeri står klart i Galten i sommeren 2022, lukker Fassi Kraner sit nuværende krancenter i Skejby.

FASSI dækker hele segmentet fra 1 til 200 TM. Fra mikrokraner til varebilsmontering over stykgods- og grabkraner og op til de helt store kraner til lastbilmontering. Dertil kommer et bredt udvalg af marinekraner og kraner til militært brug samt individuelle løsninger til særlige anvendelsesområder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109