23948sdkhjf

Bring får nyt distributionspunkt på Aalborg havn

Øget vækst og stigende efterspørgsel på e-handel er blandt årsagerne til, at den nordiske logistikkoncern Bring og Port of Aalborg netop har underskrevet en lejeaftale om nye lager- og distributionsfaciliteter.

Aftalen omfatter 2.000 kvadratmeter lager- og distributionsfaciliteter i en af Port of Aalborgs nye lagerhaller, som Bring flytter ind i til november - lige før Black Friday og julehandelen.

- Vi har i længere tid været på udkig efter en ny lokation, der skal dække vores aktiviteter i Nordjylland. Erhvervsparken ved Østhavnen har vist sig som en ideel placering, fortæller distributionschef hos Bring Danmark, Johnnie Guldbrandt.

Fortsætte væksten
- For at kunne imødekomme den voksende efterspørgsel og fortsat yde effektiv service, har det være nødvendigt med faciliteter med mere kapacitet, siger direktør for e-handel og logistik hos Bring Danmark, Per Buus.

- Vi har de seneste år oplevet stigende aktivitet og vækst inden for e-handel. De nye faciliteter skal være med til at sikre, at vi har den fornødne kapacitet til at fortsætte væksten.

El-biler og vedvarende energi
Det nye distributionspunkt skal ikke alene sætte skub i Brings hastige udvikling inden for e-handel, det skal også understøtte logistikkoncernens grønne ambitioner.

- Den nye  bygningen i Østhavnen er nyopført og gearet til opladning af elbiler. Det passer godt til vores vision om, at både transportmidler og distributionscentre i 2025 skal køre på vedvarende energikilder, forklarer Johnnie Guldbrandt.

Logistik samlet på havnen
Hos Port of Aalborg glæder man sig over, at en endnu en fremtræden aktør på logistikområdet vælger at slå sig ned i erhvervsparken.

- Der er allerede en større koncentration af logistik-virksomheder samlet på havnen, fortæller Jeppe Faber, der er Commercial Manger, Real Estate, hos Port of Aalborg.

- Vores faciliteter er centrale for vækst og udvikling i logistikbranchen, som har behov for moderne og fremtidssikrede faciliteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268