23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Team Taarnby: Endnu engang en fuldtræffer

Corona-pandemien giver alvorlige panderynker og bekymringer i de fleste vognmandsvirksomheder. Således også hos vognmand Thorsten Christensen fra Team Taarnby Transport i Greve; men når året så er omme, kan man drage et lettelsens suk. Det gik alligevel godt.

Sådan var det i 2019. Og sådan er det også gået i 2020.

Årsrapporten for 2020 fra Team Taarnby Transport viser, at virksomheden er kommet ud med et overskud på 7,5 millioner kroner. I 2019 var det på 7,9 mio. kr.

Som følge af usikkerheden om Covid-19 i 2020 har man været tilbageholdende med investeringerne 2020. Selskabet har også omlagt kørselsaktiviteterne på en måde, der har medført, at personalegruppen er mindsket med 12 fuldtidsbeskæftigede sammenlignet med året før. Der beskæftiges nu 73 medarbejdere.

- Det er sket for at imødekomme risikoen for ændring i efterspørgslen i transportbranchen og give selskabet mulighed for at tilpasse omkostningerne til et ændret kørselsniveau, skriver ledelsen i årsrapporten.

Vognmanden betegner resultatet som tilfredsstillende, men ønsker ikke at kommentere årsrapporten yderligere over for Transportmagasinet.

Forsigtige forventninger til fremtiden

Om fremtiden forventer selskabet, at resultatet for 2021 bliver positivt men væsentligt mindre end resultatet for 2020. Der forventes en nedgang i aktiviteterne i det kommende år grundet forventning om øget konkurrence på markedet, skriver ledelsen i årsrapporten.

Ledelsen forventer, at årets resultat for 2021 vil falde til fem millioner kroner.

Team Taarnby Transport blev etableret i 1994 og råder over flere typer køretøjer - lige fra varevogne til modulvogntog. Virksomheden holder til i Greve, men har to mindre afdelinger på Bornholm og Sydsjælland, som primært udfører transporter som underentreprenør for større transportselskaber. 

Team Taarnby Transport A/S
1.000 kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 51.015 56.442
Resultat af primær drift 9.586 10.611
Finansielle poster, netto 92 -336
Årets resultat 7.484 7.991
Aktiver 28.581 40.084
Egenkapital 15.190 22.706
Antal ansatte 73 85
.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web04