23948sdkhjf

Så er der verdenspremiere - Danmark blandt de første til at få eActros

Danmark bliver et af de første markeder, hvor Mercedes-Benz’ elektriske lastbil – eActros – bliver tilgængelig. Det kom frem i går, da Mercedes-Benz Trucks officielt fejrede verdenspremieren på eActros, der er en el-lastbil til tunge distributionstransporter.

Serieproduktionen går i gang til efteråret 2021 på Mercedes-Benz’ store fabrik i Wörth.

I den første fase vil eActros' serieproduktionsmodel  være tilgængelig i Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Frankrig, Holland, Belgien, Storbritannien, Danmark,  Norge  og Sverige.

En times ladetid

Drivelinen i eActros består af to integrerede el-motorer og en to-trins transmission. Afhængigt af versionen trækker eActros sin strøm fra tre eller fire batteripakker – hver med en kapacitet på omkring 105 kWh .

Takket være en kapacitet på 420 kWh er rækkevidden på op til 400 kilometer pr. opladning, og da den kan oplades med op til 160 kW, når den er tilsluttet en almindelig 400A DC-ladestation, skal de tre batteripakker bruge omkring en time til opladning fra  20 til 80 procent .

Lastbiler er en del af løsningen

- Vi må erkende, at transport er en del af problemet, når det kommer til klimaforandringer, siger den nytiltrådte direktør for Mercedes-Benz Trucks, Karin Rådström i forbindelse med introduktionen i går.

- Men vi kan og vil også være en del af løsningen. Det viser vi med vores eActros, der har kørt mere end en halv million kilometer tests på offentlige veje.

- Dette køretøj er et stort skridt for både os og vores kunder, som har et ønske om at gøre en forskel og arbejde for en CO2-neutral transportbranche.

I eActros vil man kunne få de samme aktive sikkerhedssystemer som i den konventionelle Actros. Det gælder MirrorCam, Sideguard Assist S1R og femte generation af Active Brake Assist (ABA) med fodgængerdetektering.

 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093