23948sdkhjf

Volvo fører an – har nu seks forskellige el-lastbiler

Volvo Trucks har nu seks elektriske lastbil-modeller i sortimentet – fem til det europæiske marked og én til det amerikanske marked.

De tre af dem blev præsenteret i Gøteborg i går den 1. juli over for en lille gruppe danske journalister – og der var også mulighed for prøvekørsler ved Volvos demo-center.

Der er tale om Volvo FH, FM og FMX elektriske lastbiler, som supplerer de i forvejen kendte FE og FL Electric. I USA sælger Volvo allerede sin VNR i en elektrisk version, så med seks forskellige elektriske lastbilmodeller i sortimentet, har svenskerne flere end nogen anden lastbilproducent.

Salget af de tre nye el-lastbiler starter nu; men produktionen af trækker-versionerne starter efter nytår, mens forvogne/chassiserne går i serieproduktion i begyndelsen af 2023.

De nye tunge lastbiler kan anvendes til regional transport- og anlægskørsel op til en samlet vogntogsvægt på 44 ton. De fås i to alternative chassishøjder med akselafstand fra 3.800 til 6.700 mm og i konfigurationer med to, tre eller fire aksler.

Tre el-motorer i én bil
De nye elektriske lastbiler er bygget på den samme platform som Volvos diesel- og gasdrevne lastbiler; men motorerne består af op til tre elektriske motorer, der har en samlet effekt på 490 kW (666 hk) + en I-Shift-gearkasse med en unik ny gearskiftestrategi og et moment på 28.000 Nm. Gearkassen er optimeret til elektriske opgaver.

Kraftudtag findes i tre udgaver for at imødekomme: et elektrisk (40 kW), et elektromekanisk (70 kW) og en gearkasse monteret (150 kW).

 

300 km pr. opladning
De nye batterier bruger den nyeste lithium-ion teknologi og samles i Volvos eget produktionsanlæg. En elektrisk lastbil med seks batteripakker har en nominel kapacitet på 540 kWh, hvilket giver en rækkevidde på op til 300 km pr. opladning.

Dermed vil elektriske lastbiler kunne udføre 60 procent af transportarbejdet. Ifølge Volvos egne undersøgelser, består 60 procent af al vognmandskørsel i Sverige af kørsler på mindre end 300 km om dagen.

Man forventer, at situationen er mere eller mindre den samme i Danmark.

 

Fleksibel og hurtig at oplade
Lastbilerne kan oplades på to måder: AC-opladning med op til 43 kW, hvilket er ideel til opladning om natten eller den meget hurtigere DC-opladning på op til 250 kW. Dette er nyttigt, når du f.eks. kører i to skift eller hvis du har brug for at oplade køretøjet i en frokostpause for at tilføje ekstra rækkevidde. Med en 250 kW DC-oplader er det muligt at oplade op til 80 procent af batterikapaciteten på mindre end 90 minutter.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078