23948sdkhjf

Persontransport i problemer: Mangel på chauffører og lav lærlinge-interesse

Der er optræk til noget, der kunne ligne den perfekte storm i persontransport-branchen. Der er nemlig mangel på chauffører og interessen for at blive chauffør-elev er lav, viser ny undersøgelse.

Hvis persontransport-branchen blev bedre til at tage chauffør-elever, ville det løse en del af den massive chaufførmangel, som lige nu udfordrer vognmænd inden for rutebusser, turistbusser og flextrafik.

Det viser det seneste jobbarometer for persontransport-branchen i andet kvartal fra udbyderen af transportuddannelser, Dekra.

Lav interesse for lærlinge

Hele 92,5 procent af de adspurgte vognmænd svarer, at de ikke har lærlinge blandt deres ansatte, og derudover svarer 79 procent af vognmændene nej til spørgsmålet, om de overvejer at ansætte lærlinge i 2021.

13 procent er i tvivl, og således er det kun 8 procent af vognmændene, der tænker på at ansætte lærlinge.

Mangel på chauffører

Den lave interesse for at tage lærlinge harmonerer dårligt med, at persontransport-branchen i øjeblikket er hårdt ramt af chaufførmangel.

Ifølge selvsamme jobbarometer har 63 procent af de adspurgte vognmænd ansat nye chauffører inden for de seneste tre måneder, mens 46 procent af vognmændene ydermere svarer, at de forventer at skulle ansætte flere chauffører i de kommende tre måneder.

Branchen må tage ansvar

Den stærkt begrænsede brug af lærlinge i en branche, der er så hårdt plaget af chaufførmangel, kalder på handling, både fra vognmænd og politikere, mener chefkonsulent på Dekra Erhvervsskole, Jan Brochdorf.

- Nu må branchen tage ansvar. Chaufførmanglen er udbredt i hele transportbranchen. Vi ved, at hver anden chauffør i godsbranchen er over 50 år, og nu står det med stor tydelighed klart, at også persontransporten i alvorlig grad mangler chauffører. Ved at oprette flere lærepladser har vognmændene en gylden mulighed for at få nye medarbejdere, der er maksimalt motiveret. De har ikke kun taget et buskørekort, men vil tage en hel uddannelse, fordi de synes, det er en spændende vej at gå, siger han.

Politikerne kan stille krav

Politikerne har også en god mulighed for at påvirke udviklingen inden for persontransport, lyder det fra Dekra.

- Det er politikerne, der laver udbuddene til den regionale kørsel, og det kunne løse en stor del af problemet med manglende lærepladser inden for persontransport, hvis det fremgik af udbudsmaterialet, at man kun vælger transportfirmaer, der tager ansvar for uddannelsen af nye chauffører, siger Jan Brochdorf

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111