23948sdkhjf

Lokalbusser skal køre på brint eller el

Den grønne omstilling er i gang, og Stevns Kommune har sagt god for et Movia-udbudsmateriale, hvor to ruter mellem Stevns og Køge skal konverteres til enten el- eller brintbusser, når den nuværende kontrakt udløber i 2023.

Det skriver det sjællandske nyhedsmedie sn.dk.

Kontrakten gælder for busruterne 108 og 109 mellem Stevns og Køge, og Stevns Kommune har godkendt Movias udbudsmateriale, selv om man kan forvente øgede omkostninger på op til 100.000 kroner på ruterne.

- Det ligger i tråd med det vi gerne vil som kommune, så det var et enigt udvalg, der gik ind for at følge Movias udbudsmateriale, siger Flemming Petersen (V), der er formand for Plan-, Miljø- og Teknikudvalget i Stevns Kommune, til sn.dk.

Mvia: Slut med diesel

Movia udbyder ikke kontrakter med diesel længere end til 2030.

Movia har ved de seneste fire udbudsrunder udbudt emissionsfrihed, og samtidig foreslår man en kontraktlængde på 10 år med mulighed for forlængelse i to år.

Kontraktlængden skyldes en meget højre anskaffelsespris på el- og brintbusser, hvor Movia sikrer busselskaberne en længere periode at afskrive busserne i.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.126