23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vognmand fik nyt køretøj til jubilæet

Vognmand Finn Levå fra Dalmose på Sydsjælland har netop fejret sit 25 års jubilæum – og det skete blandt andet med leveringen af en ny Scania R540 med kran, wirehejs og et Nopa-lad opbygget hos SAWO.

Kranen er en HIAB X-HiPro 408 E-8 med otte udskud. Det er en kran i 40 ton/meter-klassen, der har en hydraulisk rækkevidde på 20,9 meter og kontinuerlig drejning med to motorer. Kranen har CombiDrive 3 fjernbetjening med seks funktioner samt funktionen ”SAF”, der står for halvautomatisk parkering og udpakning.

Der er endvidere monteret et SAWO wirehejs af typen CLF 326S-3W. Der er ligeledes monteret værktøjskasse og skuffer på opbygningen og en NOPA ladkasse af typen CPL320 med pendel lodret i begge sider samt en grenkasse.

Vognmand Finn Levå i Dalmose kører for en del lokale entreprenører og håndværkere, såsom tømrer- og smedevirksomheder, kirker, offentlige institutioner, kommunen samt private.

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094