23948sdkhjf

Komiker sætter trafiksikkerhed på skemaet

Sammen med ITD vil komikeren Brian Lykke lære de unge gode trafikvaner.

Denne uge står i trafiksikkerhedens tegn. ITD’s kampagne ”Hovedet med i trafikken” besøger folkeskoler over hele landet. Mandag blev kampagnen skudt i gang i Køge på Kirstinedalsskolen, hvor skuespiller og komiker Brian Lykke leverede dagens budskab: Husk cykelhjelmen, drop mobiltelefonen, og hold dig væk fra den kritiske zone. 

De følgende dage fortsætter kampagnen på skoler i Munkebo, Ringkøbing og Christiansfeld.

Bedre trafikvaner
Det er ITD, som står bag ”Hovedet med i trafikken,” og projektleder Malene Vitus håber, at kampagnen kan bidrage til bedre trafikvaner hos de unge.

- Kampagnen henvender sig til eleverne i 8. klasse. De skal blive klogere på trafiksikkerhed. Vi vil gerne vise dem, hvor frygtelige konsekvenser det kan have, hvis de har slået hjernen fra, når de færdes i trafikken, siger hun.

- Med ”Hovedet med i trafikken” vil vi gerne gøre de unge elever til trafikambassadører, der kan gå foran som gode eksempler for deres venner, søskende og forældre. 

De mest udsatte
- Statistikker viser, at det er den gruppe af folkeskoleelever, der oftest kommer til skade i trafikken, så det er en vigtig målgruppe at få fat i, fortsætter Malene Vitus.

- Det er så vigtigt at være opmærksom, når man er ude blandt biler, varevogne og lastbiler, og vi tror på, at fokus på trafiksikkerhed kan være med til at redde liv.

Slog fortænderne ud
Ud over at undervise om trafiksikkerhed underholdt Brian Lykke med drabelige historier fra sin egen ungdom, for eksempel da han i et tilfælde af ungdommelig og utålmodig kådhed styrtede på cykel og landede på ansigtet og slog sine fortænder ud, så han i dag har porcelænstænder. 

Og de unge fik en kærlig opsang, fordi det er lige præcis deres generation, der har tilbøjelighed til at have fokus andre steder – måske på den allestedsnærværende smartphone.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141