23948sdkhjf

Chaufføruddannelsen er et hit – rekord antal lærepladser

Vejgodstransportuddannelse er blevet rigtig populær blandt vognmændene. Sådan lyder meldingen fra EUC Lillebælt, hvor man har slået rekord i antallet af indgåede uddannelsesaftaler.

- Der tegner sig et billede af, at vognmandsbranchen har taget vejgodstransportuddannelsen til sig, siger uddannelseschef Hugo Brund Nielsen fra EUC Lillebælt. Han kan se, at der har været en støt stigning i antallet uddannelsesaftaler de senere år.

- Fra 2018 til 2020 steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler på skolen med 47 procent. Fra 2019 til 2020 er de steget yderligere 33 procent. Det betyder, at vi p.t. har 120 vejgodstransportelever med en uddannelsesaftale hos en vognmand.

- Mange vognmænd roser vores uddannelse og vores virksomhedskonsulenter. De erkender, at det er en fordel med faglærte chauffører. Det er ikke længere er nok at have stort kørekort og de nødvendige certifikater inden for vejgods.

Endnu mere positivt
På EUC Lillebælt tegner der sig allerede et billede af, at 2021 bliver et endnu mere positivt kapitel for vejgodstransportuddannelsens elever og samarbejdsvirksomheder.

- Allerede i første kvartal af 2021 har vi indgået 45 uddannelsesaftaler. Det svarer til en forøgelse på 50 procent i forhold til 2020, siger Hugo Brund Nielsen.

- Det er særligt positivt, fordi 2020 og 2021 har været præget af Covid-19 pandemien med de dertilhørende restriktioner. Man kunne frygte, at det ville forringe mulighederne for at indgå uddannelsesaftaler; men den frygt er heldigvis blevet gjort til skamme. Vognmændene har taget vejgodstransportuddannelsen til sig og tager imod eleverne med åbne arme.

- Eleverne får dermed mulighed for at blive en del af disse virksomheder og blive endnu dygtigere til deres fag. Branchen kan derfor se frem til at få et flot antal kompetente vejgodstransportchauffører til rådighed, når eleverne afslutter deres uddannelse, slutter uddannelseschefen.

Vejgodschaufføruddannelsen udbydes på 18 skoler rundt omkring i Danmark, heriblandt på EUC Lillebælt i Fredericia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267