23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

V8-trækker til vogntogsuddannelse 

På erhvervsskolen Tradium i Randers og på Djursland forgår undervisningen i kørsel med vogntog nu i en nyindkøbt trækker og sættevogn. Der er tale om en ny Scania V8-trøkker, og det første hold elever er netop i disse dage ved at modtage undervisning i kørsel i den.

Hvor det tidligere kun var tilladt at få undervisning og gå til køreprøve i en forvogn/hænger, kan man nu give køreundervisning og tage kørekort i et sættevogntog. Det er muligt efter at Færdselsstyrelsen har lavet en ændring i bekendtgørelse om kørekort.

- Det giver rigtig god mening at bruge en sættevogn i køreundervisningen, fordi langt de fleste kører med sættevogn på landevejen. Så nu kan vi endelig uddanne de nye vogntogschauffører i noget materiel, som de kommer til at bruge med det samme, fortæller Tony Coucheron, der er underviser på Transportuddannelse på Tradium Ring Djursland.

På Djursland og i Randers

Sammen med sættevognstrækkeren har Tradium investeret i en helt ny citytrailer med styrende bagaksel og læssebagsmæk.

- Trafiksikkerhed er en af de dimensioner i undervisningen, som vi lægger meget vægt på Tradium. Med vores ny citytrailer lærer vores kursister også at mester udsving ved drej i byen. Det har det først hold taget rigtig godt imod, fortæller kørelærerne.

Tradium har både en transportafdeling i Randers med en stor køregård til praktiske øvelser og på Djursland har skolen et køretekniske anlæg med kuperet terræn, der er et af de største i Danmark.

Det nye vogntog skal køre forskudt på begge afdelinger, så flest muligt får adgang til undervisningen. Kursisterne for også fortsat undervisning i lastbil med påhængsvogn, så de bliver fortrolige med begge dele.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094