23948sdkhjf

Populær trailer er blevet opdateret

MTDK i Randers har finpudset sin AMT TGL-trailer på udstyr og opbygning.

- - - - - 

"Fortæl os, hvad du har brug for - så laver vi det." Sådan opstod virksomheden MTDK A/S i 2005 - stiftet af Morten Tang - ud fra kundens behov. Og sådan er virksomheden drevet siden.

MTDK i Randers er kendt for sine avancerede trailere - og på Transport 2021 vil man stille med de nyeste produkter.

- På messen vil vi blandt andet vise vores opdaterede version af AMT TGL traileren frem - som første gang blev vist frem på messen i 2019, siger Ian Tambo, der er med i salgsteamet hos MTDK.

Traileren er blevet "finpudset" på udstyr og opbygning, og det vil man naturligvis gerne vise frem.

- Vi vil på messen også medbringe andre typer køretøjer som anhænger/blokvogn til maskintransport samt vores solide AMT 3-vejs tip kærre, siger Ian Tambo.

Tilpasset danske forhold

Messen i Herning vil derfor byde på nogle forskellige typer køretøjer, som alle er tilpasset de danske forhold og vægte!

- Som dansk producent af trailere og påhængsvogne er det selvsagt en nøglebegivenhed at deltage på messer - og den i Herning er bestemt ingen undtagelse. Vi designer og producerer jo trailere til den danske transportbranche, og derfor ser vi selvfølgelig frem til at møde både kunder og leverandører til nogle hyggelige dage i Herning, siger Ian Tambo.

Kunder i hele Skandinavien

Som det fremgår af virksomhedens hjemmeside, har konstruktionsafdelingen styr på hver en detalje i produktet. Her får kunderne professionelle 3D-tegninger, CAD-tegninger, styklister og datablade.

AMT Trailer er et dansk design - produceret ved håndplukkede europæiske leverandører og fuldendt på eget værksted i Randers.

Med Morten Tang i spidsen beskæftiger virksomheden i dag ca. 30 medarbejdere, herunder to-tre ingeniører. MTDK leverer primært trailere til kunder i Danmark, men også i resten af Skandinavien.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Transport 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11