23948sdkhjf

Kögel har etableret sig i Danmark

Kim Aaskov er ansat salgschef for den tyske trailerproducent Kögel, som har etableret hovedkontor i Padborg.

Den sydtyske trailerproducent Kögel fortsætter med at udvide sin internationale tilstedeværelse. Nu er turen kommet til Norden, og i den forbindelse er Kim Aaskov ansat og udpeget som salgschef for Norden, ligesom der er oprettet hovedkontor i Padborg.

I Kim Aaskov har den bayerske trailerproducent fået en trailerekspert med mere end 25 års erfaring inden for salg, ledelse og leasing, hvoraf de 17 år har været hos en stor europæisk trailerproducent.

Kim Aaskov får ansvar for salget af ​​Kögels trailere i Norden, ligesom han også skal være med til at udvikle et komplet udvalg af løsninger, der appellerer til nordiske kunder.

I øvrigt står han fuldstændig bag Kögels motto: "Økonomi møder økologi - fordi vi bekymrer os".

- Innovative transportløsninger er hjørnestenen i økonomisk og bæredygtig godstransport, siger Kim Aaskov. Med Kögel trailere kan vi skabe merværdi for vores kunder og til vores fælles fordel.

Med på messen
Han fortæller også, at Kögel netop nåede at få en stand med på årets transportmesse i Herning, og at han glæder sig meget til at møde mennesker i en venlig og positiv atmosfære.

- Vi har fået en stand i hal M, som er dedikeret til trailere og opbyggere, så det passer os fint. Jeg inviterer alle til at komme forbi vores stand og få en snak om trailere og de services, som vi kan tilbyde.

Innovative transportløsninger
Økonomi, bæredygtighed og ansvarlig anvendelse af naturressourcer er vigtig for Kögel, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Dette ansvar løftes med innovative transportløsninger som for eksempel Kögel Cargo’s Novum-generation, hvis gennemtænkte konstruktion muliggør individuelt tilpassede transportløsninger. Den vil snart være tilgængelig i en særlig nordisk udgave.

Services som Kögel Telematics giver mulighed for effektivt at styre den daglige godstransport ved hjælp af trailerdata og muliggør også en ressourceeffektiv transport.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11