23948sdkhjf

Hautek har stadig travlt som aldrig før

Viser vaskeanlæg, hjulvaskeere og et nye produkt - en Anti Støv Kanon, der bruges til at begrænse støvgener ved for eksempel nedbrydning.

Er der én, der har travlt med at opsætte og indrette vaskehaller og vaskesystemer, er det H.P. Hau fra firmaet Hautek Wash & Water System. Inden for den seneste periode har virksomheden opført blandt andet truckervask hos Teslak Transport i Ølgod, og man er i gang med et stort anlæg i Roskilde hos vognmand Frede Andersen & Søn - Næstved.

Der er også travlt med at opsætte mere specielle vaskeanlæg som for eksempel Hautek/Istobal ´s HeavyWash Rotators højtryksspule system. Det er beregnet til at vaske køretøjer og maskiner, som ikke er velegnede at vaske i et børsteanlæg. Et sådant anlæg er ved at blive monteret hos vognmand Kristian Rytter A/S i Svenstrup ved Aalborg og til slamsugerfirma Djursland Kloakservice ApS i Trustrup. Begge systemer leveres med biologisk genbrugssystem, så man kan tillade sig at bruge over 500 liter vand i minuttet ved 70 bars tryk.

Udendørs skylleanlæg

- På den skønne ø Fur, har Hautek leveret og monteret et udendørs skylle-anlæg, hvor moler-producenten Imerys Industrial Minerals ønskede et automatisk skylle system til at få begrænset moler-støv gener fra deres lastbiler, fortæller H.P. Hau.

- De udendørs anlæg, som vi leverer, bliver vi nødt til at frostsikre ved at tømme vandet og vaskeprodukter af systemet, når vi nærmer os frostgraderne. Det sker automatisk ved hjælp af trykluft.

Selv om der de senere år er kommet flere udendørs anlæg til, tvivler H.P. Hau på, at det nogensinde i Danmark bliver lige så stort som i det sydlige udland. Der er specielt behov for vask i perioden mellem frost og tø, så de professionelle vaskefirmaer vil ikke investere i sådan et udendørs anlæg. Der er stadig perioder på året, hvor det ikke vil kunne bruges.

Hjulvasker

- Vi er ved at levere tre hjulvaskesystemer blandt andet til grusgrave og deponier. Hjulvaskerne skal begrænse, at lastbiler smider alt for meget jord, sand og slam på vejene. På deponier ønsker man ikke, at forurenet materiale bliver spredt uden for deponiet, fortæller H.P. Hau.

På Transport 2021 messen vil vi vise vores systemer, vores vaskeanlæg og vores hjulvaskeanlæg samt et nye produkt Anti Støv Kanon der bruges til at begrænse støvgener ved for eksempel nedbrydning og deponier - og så vil jeg også have en sjov lille ting med, som jeg ikke vil afsløre. Det bliver et trækplaster, som skal få endnu flere folk til at komme ind på standen, slutter H.P. Hau.

Artiklen er en del af temaet Transport 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078