DSV annoncerede tirsdag de seneste regnskabstal for tredje kvartal, men i samme ombæring blev det også offentliggjort, at DSV planlagde at udvide direktionen.
Hidtil har den bestået af to gange Jens - henholdsvis Jens Bjørn Andersen som Group CEO og Jens Lund som finansdirektør (Group CFO).
Den nye mand - for det blev en mand, trods ønsker om mere diversitet i virksomheden - hedder til gengæld ikke Jens, men derimod Michael Ebbe. Han overtager rollen som finansdirektør, hvilket frigør Jens Lund til den nye rolle i direktionen som driftsdirektør.