Er produktionen af smøreolie på vej ind i den grønne og sunde omstilling? Tænker denne del af oliebranchen på mennesker, sundhed, klimaet og miljøet? Det har vi spurgt en af eksperterne herhjemme om - Niels Højer, direktør i FUCHS LUBRICANTS DENMARK - og det var lidt af et frækt svar, vi fik.
- I princippet har vi, i al den tid jeg har været i oliebranchen, arbejdet efter den grønne omstilling, siger han med et glimt i øjet. Det er bare blevet nemmere nu, hvor også kunderne og kundernes kunder har øget fokus på grønne løsninger og bæredygtighed.