Brancheorganisationen DI Transport har fået ny formand. Det er Jess Abildskou, der afløser Anne Kathrine Steenbjerge, som har været formand for DI Transport siden 2012.
Jess Abildskou har været næstformand i DI Transport siden 2013 og er ejer af Abildskou A/S. Selskabet har drevet rutebilforretning i Aarhus-området side 1960. I 1983 kom linjen 888 til, og den har siden udviklet sig til en fast del af trafikken mellem Jylland og Sjælland. I dag har Abildskou også turistkørsel, VIP-kørsel, open top sigthseeing, Flixbus-kørsel og en afdeling der udfører vognmandskørsel.
Anne Kathrine Steenbjerge er fratrådt posten som bestyrelsesformand efter eget ønske; men hun forbliver i DI Transports bestyrelsen. Hun har indvilget i at overtage formandsposten i DI’s udvalg for infrastruktur. Til daglig er hun CEO i Anders Nielsen & Co A/S (Ancotrans), der er Danmarks førende container-transportører.
Bestyrelsen fortsætter med to næstformænd: Peter B. Jepsen, direktør i Danske Fragtmænd, og adm. direktør Jan Hessellund, Billund Lufthavn A/S.