23948sdkhjf

Pris-regn til MAN TGX

En af de mest prisbelønnede lastbiler modtager endnu en pris.

Er der en lastbil, som er blevet belønnet med et hav af priser, må det være den nye MAN TGX. Den er netop blevet hædret med prisen ”Sustainable Truck of the Year 2022” – altså: årets mest bæredygtige lastbil - og det betyder, at MAN-nye generation af lastbiler snart er oppe på et dusin priser.

Den seneste pris - bæredygtighedsprisen - tager ikke kun hensyn til reduktion af CO2-emissioner, men også aspekter som påvirkning af miljøet, sikkerhed, kvalitet og chaufførkomfort - samt bæredygtighed set i hele produktionscyklussen fra vugge til grav. 

Det er en pris, som uddeles af det Italienske magasin ”Vado e Torno”, der specialiserer sig i bæredygtig transport. Prisen blev overrakt på en af Europas førende messer for bæredygtig og cirkulær økonomi, Ecomondo-messen.

En blandt mange priser
Titlen for ”Sustainble Truck of the Year” er specifikt givet til MAN TGX 18.510; men det er blot en af mange priser. Først og størst var prisen som ”International Truck of  the Year 2021” i selvsamme år, den nye TGX-generation blev lanceret.

MAN har modtaget to priser i Rusland: ”Årets bedste erhvervskøretøj” for den nye MAN TGX-serie og ”Årets Dumper 2021” for MAN TGS 33.510 6x6 BB.

I Polen blev MAN TGX kåret til årets lastbil af transportavisen Polski Traker.

I Litauen testede chauffører og et panel af eksperter forskellige lastbiler i et 2-dages arrangement. MAN TGX blev kåret til ”Årets Litauiske lastbil”.

På vegne af det tyske magasin VerkehrsRundschau fastlog et markedsundersøgelsesinstitut de mest populære mærker i transport- og logistikbranchen i Tyskland til ”Image Award”. I kategorien ”Lastbiler op til 18 ton” toppede MAN TGL og TGM.

Læsere af fagbladet ”Lastauto Omnibus”, ”Fernfahrer”, og ”Trans Aktuell” kårede de nye MAN TGM, TGS og TGX til de bedste erhvervskøretøjer i deres respektive kategorier.

MAN TGX har desuden vundet en Red Dot i ”Red Dot Design Award”, to iF-Design priser - og en guldmedalje i den tyske designpris, German Design Award.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094