23948sdkhjf

Bornholmslinjen vil udvide med 200 biler i Rønne

Når katamaranfærgen Express 5 i slutningen af 2022 lægger til kaj i Rønne Havn, vil det kræve ekstra opmarchpladser. Bornholmslinjen har derfor kontaktet Bornholms Regionskommune med et ønske om at udvide opmarcharealerne, som er der hvor bilerne venter på at køre på færgen.

Det skriver TV2 Bornholm.

Selvom Express 5 kun vil have 50 pladser mere, end den nuværende Express 1 har, ønsker Bornholmslinjen i alt at have 542 pladser i opmarchområdet. Det er cirka 200 flere, end hvad der er i dag. Det gør man for ikke at blive udfordret på kapaciteten, der i dag giver trafikproblemer.

- Når færgerne er fulde, og folk kommer i god tid, så har vi allerede problemer i dag. Et problem med at få placeret folk rigtigt i banerne, at få tømt og fyldt banerne på den rigtige måde, men også nogle gange sørge for, at vores operation ikke blander sig ud i den almindelige trafik omkring Rønne Havn, siger rederiets kommunikationschef Jesper Maack til TV2 Bornholm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25