23948sdkhjf

Første dag med forbud for lette køretøjer på bro

Vindfølsomme køretøjer må ikke køre over Storebæltsbroen. Først klokken 03 natten til onsdag ophæves forbud.

Knap havde Sund & Bælt meldt ud, at man indfører forbud mod vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst, først den nye regle blev til virkelighed.

Forbudet trådte i kraft i går tirsdag klokken 11.00, og ved redaktionens slutning (kl. 23.00) var forbudet endnu ikke ophævet.

Forbuddet betyder, at for eksempel trailere og campingvogne samt varevogne og minibusser ikke må køre over broen.

Lastbiler med ingen eller meget let last må heller ikke køre over.

Nyt med forbud
Indtil december i år har Sund & Bælt "frarådet" vindfølsomme køretøjer at passere broen, når det blæser kraftigt. Der har altså været tale om en anbefaling, men det er slut.

- Det betyder, at det ikke er op til den enkelte chauffør at vurdere, om passage af broen er forsvarligt, men at et vindfølsomt køretøj skal efterleve dette forbud uden videre, siger Kim Agersø Nielsen, der er chef i Sund & Bælt.

Forbuddet er indført for at undgå, at køretøjer vælter, eller at ting flyver af dem. Og også for at undgå, at det påvirker trafikken.

Vælger trafikanter alligevel at køre ud på Storebæltsbroen i køretøjer, som vinden kan vælte, har Sund & Bælt som privat vejejer dog ikke mulighed for eksempelvis at give chaufføren en bøde. Det er kun en myndighed såsom politiet, der kan gøre det.

Siden Storebæltsbroen åbnede for 23 år siden, er flere 60 køretøjer væltet på broen på grund af vind. 

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083