23948sdkhjf

Nyudviklet aksel giver el-lastbiler længere rækkevidde

Allison nye e-aksel vinder innovationspris på transportmesse.

På transportmessen Solutrans i Lyon i sidste måned vandt Allison Transmissions elektriske aksel "eGen PowerTM 100D" Silver I-nnovation Award i udstyrskategorien. Det er en pris, der anerkender produkters egenskaber inden for en række specifikke områder.

Allisons nye aksel, som er specielt udviklet til brug i elektriske lastbiler, og den vandt på egenskaberne: øget effektivitet, reduceret emission og mindre støjudledning. Akslen giver for eksempel lastbilen en øget rækkevidde sammenlignet med konkurrerende aksler.

Bedre startevne med tungt læs
Allisons eGen Power 100D er et fuldt integreret e-akselsystem, der kan erstatte lastbilers og bussers traditionelle drivlinesystemer. E-akslen har to elektriske motorer, der hver især i stand til at generere mere end 200 kW kontinuerlig effekt med en maksimal kombineret effekt på 648 kW.

Akslen integrerer også en to-trinsgearkasse i hovedenheden, hvilket optimerer e-akslens startevne ved tunge læs samtidig med at tophastighed og effektivitet øges.

Det er en ære
- Vi er stolte over den ære, som vores e-aksel har fået, udtaler Manlio Alvaro, der er Executive Director, EMEA Sales hos Allison Transmission.

- 100D er en del af en de elektriske og hybride fremdriftsløsninger, vi har udviklet fir aty opfylde vores forskellige kunders behov.

Stærke fuldautomatiske gearkasser
Allison Transmission blev grundlagt i USA i 1915. Virksomheden har opfundet verdens første kraftige og fuldautomatiske gearkasse.

Herhjemme har Allison Transmission indgået en samarbejdsaftale med N.C. Nielsen, som siden 2017 har forhandlet gearkasserne i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

- Vores gearkasser bliver tilvalgt til specialkøretøjer som for renovationsbiler, brandbiler, entreprenørmaskiner, forsvarskøretøjer mm, fortæller Mats Hallgren, som er Area Sales Manager hos Allison Transmission.

Han har ansvaret for Norden og de tre baltiske lande, hvor han dels skal udbrede kendskabet til Allisons fuldautomatiske gearkasser, dels skabe kontakt til kunderne og koordinere salgs- og markedsføringsindsatsen sammen med forhandlerne og servicecentrene.

Alternativ til OEM

- Mange lastbilproducenter fremstiller deres egne gearkasser og bliver ofte det naturlige valg for vognmænd, når der købes nye biler; men når køretøjerne skal yde noget ud over det normale, er det ikke ualmindeligt, at der bliver valgt en alternativ gearkasse - og her kommer Allison ofte med i billedet, fortæller Mats Hallgren.

- Vi arbejder med Volvo, Scania, Mercedes-Benz, Renault, Iveco - ja, vi findes hos alle de store lastbilmærker som et tilvalg til specielle køretøjer og opbygninger..

Intelligente gearkasser

- Vores gearkasser er intelligente og indeholder en algoritme, som løbende vurderer køreforholdene for at justere gearskift bedst muligt, fortsætter Mats Hallgren.

- Denne algoritme tager højde for faktorer som køretøjets vægt, vejens hældning og hyppigheden af stop og starter.

- Som transportvirksomhed har man mulighed for at tilpasse køretøjet til det aktuelle behov. Min opgave er at sørge for, at brugerne - vognmanden og chaufføren - er klar over, at der findes et alternativ til lastbilproducenternes egne gearkasser, slutter Mats Hallgren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095