23948sdkhjf

Rekordmange lastbiler kørte over Storebælt i 2021

Hjulene har rullet på fuld kraft i vejtransporten i 2021. Næsten 1,7 mio. lastbiler krydsede Storebæltsbroen i 2021. Det er et historisk højt niveau og en vækst på cirka ni procent i forhold til året før.

Ser man isoleret på december 2021 passerede lidt over 141.000 lastbiler Storebæltsbroen. Det var et lille fald i forhold til november, hvor ca. 142.700 kørte over broen.

Det præcise tal for lastbiler over Storebælt i 2021 sluttede på 1.655.475  mod 1.516.727 lastbiler i 2020.

Statistikken viser, at der været konstant vækst i antallet af lastbiler over Storebælt siden finanskrisen.

Ekstremt travlt
- Tallene viser for det første, at der er ekstremt travlt i branchen i øjeblikket, siger branchedirektør i Dansk Erhverv Transport, Jesper Kronborg.

- Der er ikke noget at sige til, at manglen på chauffører er høj. Det er samtidig et udfordrende marked at agere i for virksomhederne, der stadig kæmper med globale logistikkæder i ubalance.

- Dernæst er det et vidnesbyrd om, at vejtransporten spiller en afgørende rolle for vores eksport og import. Helt generelt er vejtransporten vigtig i vores dagligdag, når varerne skal flyttes frem og tilbage mellem landsdelene.

Bidrager med vækst
- Den danske vejgodsbranche bidrager med vækst og arbejdspladser i vores samfund. Den er grundlaget for vores værdifulde velfærd. BNP-bidraget er på cirka 80 milliarder kroner, hvilket svarer til 3,5 procent af det danske Bruttonationalprodukt – BNP, siger Jesper Kronborg, som også fortæller, at der er cirka 91.000 beskæftigede i vejgodsbranchen.   

- Vi ser fortsat ind i en vækst i lastbiltransporten, og derfor var et af årets højdepunkter vedtagelsen af en langsigtet infrastrukturplan, der indeholder mange vejprojekter, der vil kunne afhjælpe trængslen, slutter direktøren.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094