23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Varevogn væltede på Storebæltsbroen: Nu lægges der sag an

En væltet varevogn med en lift på taget væltede mandag morgen på Storebæltsbroen i retning mod Fyn og lå på tværs af vejbanerne, der i knap en time var lukket for al biltrafik.

Varevognen forsøgte at krydse Storebæltsbroen ved syvtiden om morgenen, selvom der en time tidligere var blevet udstedt et forbud fra Sund & Bælt om at køre over broen i høje, lette køretøjer.

Derfor kan chaufføren eller varevognens ejer nu se frem til et søgsmål fra Sund & Bælt, der ejer og driver den 18 kilometer lange Storebæltsforbindelsen. 

Det skriver TV2 Fyn.

- Vi kommer til at sende dem en opkrævning for de skader og andre økonomiske tab, der er sket på broen i forbindelse med, at den (varevognen, red.) væltede på broen, mens der var et forbud, siger Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef ved Sund & Bælt til mediet. 

Det er anden gang, siden Sund & Bælt valgte at ændre sine procedurer. I stedet for at fraråde vindfølsomme køretøjer at krydse broen i kraftig blæst, så udsender Sund & Bælt nu et forbud, hvis vejret bliver for vildt. 

Ingen af de to sager er endnu blevet opgjort.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11