Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft - og der er særligt mangel på chauffører; men problemerne løser ikke sig selv. Derfor er man nødt til at gøre en indsats - og en af de ting, der kan gøres, er at tage flere lærlinge og selv uddanne den kvalificerede arbejdskraft.
En af de vognmandsvirksomheder, der gør det, er nordsjællandske SCT Transport. Her oprettede man for et par år siden en transportskole, som har ansvar for at rekruttere unge, dygtiggøre dem og fastholde dem.