23948sdkhjf

ITD: Regeringen bør sikre hjælp til transportvirksomhederne

De indtægter, der kommer ind fra energiafgifter, skal føres tilbage til forbrugerne og virksomhederne, mener ITD.

Energipriserne er historisk høje, og prisstigningerne ser kun ud til at fortsætte. Derfor opfordrer ITD til politisk handling – og det kan gøres i forlængelse af Europa-Kommissionens udspil til en hjælpepakke.

Europa-Kommissionen rækker med sin nye energipakke en hjælpende hånd ud til de virksomheder, der er ramt af de eskalerende energipriser, som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Og det skal den danske regering benytte sig af, mener ITD’s bestyrelsesformand Chr. S. Madsen.

- Europa står i en yderst vanskelig situation; men det ændrer ikke ved, at vi bliver nødt til at forholde os til, at mange virksomheder lider voldsomt lige nu, siger han.

- Europa-Kommissionen introducerer nye værktøjer, som vil kunne tages i brug for at hjælpe og kompensere de hårdt ramte virksomheder. Jeg vil opfordre regeringen og Folketinget til at se positivt på energiudspillet fra Kommissionen og arbejde på højtryk for en ordning, som i det mindste delvist lemper omkostningerne for brændstof-intensive virksomheder, så de fortsat kan skabe vækst og danske arbejdspladser.

Med udspillet gør kommission det muligt for medlemslande at føre de indtægter, der er kommet fra energiafgifter, tilbage til forbrugerne og virksomhederne. Kommissionen vil også se på, om statsstøttereglerne midlertidigt kan lempes, så der kan ydes direkte støtte til virksomheder, der er ramt af de høje energipriser

EU’s stats- og regeringschefer mødes senere i dag torsdag for at drøfte krigen i Ukraine. På mødet skal de blandt andet drøfte, hvordan EU kan blive uafhængig af energi fra Rusland og Europa-Kommissionens nye energipakke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.021