23948sdkhjf
Annonce

Ny FedEx-service også i Danmark

Connect Plus henvender sig til virksomheder, som handler med online-shoppere i hele verden

Verdens største eksprestransportvirksomhed, FedEx Express, gør nu den internationale, dagsbestemte e-handelstjeneste – Connect Plus – tilgængelig i Danmark og 13 andre lande i Nord- og Østeuropa. Hermed er tjenesten aktiv i 24 europæiske lande, som får hurtig og billig forbindelser til 47 markeder verden over.

Læs også: Fedex opruster til kampen om det nordiske pakkemarked

Tjenesten gør det muligt for e-handelsvirksomheder at sende deres produkter til online-shoppere i Europa på 1-3 dage, Nordamerika på 3-4 dage og Asien-Stillehavsområdet samt resten af verden på 3-5 dage – og det er til attraktive priser, oplyser FedEx, som forventer, at den globale internethandel vil overstige 5 billioner dollars i 2022 og vil vokse til mere end 7 billioner dollars i 2025.

- Med den seneste udvidelse af vores service vil virksomheder i det østlige og nordlige Europa kunne se frem til en større vækstrejse, fordi vi kan forbinde dem hurtigt og billigt til online shoppere overalt i verden, siger Torsten Gadfelt, der er Managing Director for FedEx Express’ nordiske operationer.

- E-handel på tværs af landegrænser vokser hurtigere end indenlandsk e-handel. Virksomhederne søger i stigende grad mere alsidige og omkostningseffektive løsninger, så de kan imødekomme forbrugernes skiftende behov.

Køber mere på tværs af grænserne
Under COVID-19-pandemien har detaillandskabet ændret sig voldsomt med kraftig vækst i e-handel både indenlandsk og på tværs af grænserne.

En forbrugerundersøgelse, der omfatter 40 lande verden over, viser, at 37 procent af e-handelskunderne købte mere på tværs af grænserne. Desuden gav 28 procent udtryk for, at de i fremtiden ville købe mere online fra forhandlere i udlandet.

Forbrugerne var mest utilfreds med leveringsprocessen. Mere end 70 procent af dem ville vælge en onlineforhandler, der tilbyder fleksible leveringsmuligheder frem for en, der ikke gør.  

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.125