Vanvidskørsel: 996 køretøjer er blevet konfiskeret det første år
Personbiler, lastvogne og motorcykler har hobet sig op hos politiet efter de skærpede regler om det, der kaldes vanvidskørsel. I alt 996 køretøjer er på landsplan blevet beslaglagt på grund af farlig kørsel, siden loven trådte i kraft for et år siden.
Det oplyser Rigspolitiet, der har skaffet tal fra de 12 politikredse. Rigspolitiet oplyser i øvrigt til Motor-magasinet, at de ikke længere udspecificerer, hvor mange af de 996 beslaglagte køretøjer, der har en anden ejer end føreren.
Blandt de beslaglagte køretøjer er også en såkaldt Tuk Tuk. Den lille kabinescooter blev inddraget i december efter en episode på motorvejen ved Esbjerg. Føreren var kørt mod færdselsretningen og blev dermed spøgelsesbilist.
I andre tilfælde er dyre biler som Ferrari og Porsche blevet fjernet fra trafikken. Også taxa’er har måttet indstille kørslen.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger i en kommentar, at reglerne ikke bare har været nødvendige, men også effektive.
- Det er naturligvis bekymrende, at det har været nødvendigt at beslaglægge så mange biler.
- Men jeg håber, at det store antal beslaglagte køretøjer kan være med til at skabe en adfærdsændring, så vi ser færre forfærdelige episoder, hvor vanvittige personer slår folk ihjel med deres sindssyge kørsel, udtaler ministeren.
Det er vanvidskørsel
Lovændringen trådte i kraft 31. marts. For eksempel er der tale om vanvidskørsel, hvis man når op på mere end 100 kilometer i timen og dermed kører dobbelt så hurtigt som tilladt.
Også spritkørsel med en promille over 2,00 og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder stemples som vanvidskørsel.
Den nye opgørelse viser, at Midt- og Vestjyllands Politi scorer højst med 153 køretøjer. Til sammenligning har færdselsbetjentene i for eksempel Nordjylland, Nordsjælland og på den københavnske vestegn afsløret færre end halvt så mange.
Beslaglæggelse er et foreløbigt indgreb. Først i den senere sag i retten bliver det afgjort, om staten faktisk overtager køretøjet og kan konfiskere det.
Anden ejer
Den nye lov har ført til en principiel debat. Det skyldes, at også andre end dem, der har opført sig farligt i trafikken og overtrådt loven, bliver ramt.
Familiemedlemmer, arbejdsgivere og leasingselskaber er nogle af de udenforstående, der har mistet deres køretøjer på grund af andres lovovertrædelser.
For at gardere sig har arbejdsgiverne i Dansk Erhverv udarbejdet et tillæg til en ansættelseskontrakt og en tro og love-erklæring.
I en stribe tilfælde har ejere af køretøjer forsøgt at få dommere til at stoppe beslaglæggelsen. Kun ganske få gange er protesten blevet fulgt.
Vognmand beholdt trækker
For eksempel bestemte Vestre Landsret i efteråret, at en vognmand kunne få sin sættevognstrækker igen, efter at en chauffør var blevet afsløret med en høj promille.
Vognmanden havde forsøgt at gardere sig. Chaufførens forhistorie var blevet tjekket grundigt inden ansættelsen. Landsretten slog fast, at konfiskation ville være ude af proportioner. Det var ingen udsigt til, at chaufføren ville kunne betale vognmanden erstatning.
I øvrigt er Højesteret for tiden ved at vurdere et par sager.
Seeberg: Lov bør ændres
AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er en af dem, der har kæmpet for, at autobranchen får mulighed at sikre sig mod konfiskation.
Derfor har hun over de sidste to år påpeget, at autobranchen vil blive straffet for vanvidsbilistens handlinger. Og hun efterlyser fortsat en ændring af loven, så dette hensyn tilgodeses.
- Det er et meget stort indgreb for den enkelte virksomhed at miste en bil, fordi en kunde vælger at bryde loven.
Gitte Seeberg, adm. direktør AutoBranchen Danmark
- Det er virkelig positivt, at politiet har taget bilnøglen fra 1000 vanvidsbilister det seneste år. Nu mangler politikerne bare at justere loven, så det kun er vanvidsbilisten der straffes, som AutoBranchen Danmark har gjort politikerne opmærksom på i årevis.
- I dag straffes bilforhandlere, værksteder og leasingselskaber, der lejer eller leaser biler ud, hvis deres kunder kører vanvidskørsel. Derfor har jeg igen opfordret transportministeren til at evaluere loven og lave en vejledning, som branchen kan navigere efter, siger Gitte Seeberg.
Hun finder det besynderligt, at straffen for den samme forbrydelse kan spænde fra, at der konfiskeres en bil til 10.000 kr. og en til 10 mio. kr.
- Det er et meget stort indgreb for den enkelte virksomhed at miste en bil, fordi en kunde vælger at bryde loven. Derfor forsøger branchen at beskytte sig selv. I vores seneste medlemsundersøgelse fra marts kan vi se, at 8 ud af 10 bruger tro- og loveerklæring samt at godt en fjerdedel ser sig nødsaget til at afvise kunder og køre med på prøvekørsler. Det er ikke en rimelig byrde for branchen, og derfor ønsker vi en evaluering af loven og en vejledning til, hvilke krav branchen skal opfylde for at undgå konfiskation."
