23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Demo førte til en stor ordre for Scania 

Efter en uges testkørsel hos Poul Møller ApS kunne vognmandsfirmaet notere en brændstofbesparelse på op til op til 20 procent
Annonce

Vognmandsforretningen Poul Møller ApS i Ebberup ved Hvalsø på Midtsjælland har bestilt ”et antal” helt nye Scania 560 R sættevognstrækkere med efternavnet Super.

Ordren på det ukendte antal lastbiler kom i stand efter at vognmandsfirmaet havde en demotrækker til rådighed i en uge for at se, om modellen kunne leve op til de løfter om forbedret brændstoføkonomi, som Scania lovede ved introduktionen af den nye Super-model i slutningen af 2021.

Annonce

Scania hævder nemlig, at drivlinen i den nye Super-model med Scanias hidtil kraftigste 6-cylindrede rækkemotor på 560 hk og 2.800 Nm drejningsmoment i kombination med helt nye gearkasser og bagaksler kan præstere op til otte procent lavere brændstofforbrug ved sammenligning med tilsvarende modeller fra Scanias tidligere modelprogram.

Efter en uges testkørsel kunne vognmandsfirmaet konstatere, at 560 R-modellen havde udført samme type kørsel upåklageligt under helt sammenlignelige forhold med op til 20 procent lavere brændstofforbrug end chaufførens oprindelig lastbil. Derfor var han ikke i tvivl om, at Poul Møller ApS skulle have ”et antal” Super-Scania ind i flåden - og at det kunne ikke gå hurtigt nok.

Annonce

Dog må firmaet væbne sig med tålmodighed. De første 560 R-lastbiler kan tidligst leveres til efteråret 2022 og derefter drypvis i og ind i 2023.

- Vi råder over mange forskellige typer lastbiler. Det gælder både forvogne uden og med kran og kører med alt fra betonvarer over kævler og skure til maskiner samt trækkere til kørsel med bl.a. tipsættevogne, hurtigløbere, blokvogne mm, siger Preben Møller, der er den ene af de to brødre, der driver vognmandsforretningen.

Annonce

- Det gælder om at optimere de forskellige lastbiler til kørselsopgaverne, og her viste demolastbilen til at være meget velegnet til bl.a. kørsel med materialer, tilføjer han.

- Vi glæder os derfor til at få Scania 560 R-lastbilerne ind i flåden og har store forventninger til dem, slutter han.

Vognmandsforretningen Poul Møller ApS i Ebberup ved Hvalsø råder allerede i dag over flere nyere Scania som denne R 580 8x2*6 kranbil med V8-motor, men efter sommerferien suppleres flåden på ca. 100 lastbiler med et antal Scania Super sættevognstrækkere med den nye 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 560 hk

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|