23948sdkhjf

Stemningsskifte på sygehuset: Sådan blev robotterne venner

Trods åbenlyse fordele blev de selvkørende maskiner mødt med vrede frem for glæde fra personalet. Robotchef prøvede et uventet tiltag - med held

Her i Danmark er der nok ikke mange, der har bemærket det kæmpe postyr, som har præget debatten i Sverige om ny teknologi og robotter i kølvandet på åbningen af supersygehuset Nya Karolinska i Solna uden for Stockholm.

Det tog syv år at bygge sygehuset, som kunne tage imod de første patienter omkring årsskiftet 2016-2017. Prisen blev samlet 14 milliarder svenske kroner - til gengæld fik svenskerne et af verdens mest bæredygtige hospitaler, som tager udgangspunkt i patienternes privatliv, sikkerhed og komfort.

Alle patienter får et enkeltværelse og tilbydes såkaldt tematisk pleje, hvilket betyder, at et team af medicinske eksperter og specialister arbejder sammen om behandlingen – alle møder og konsultationer foregår på patientens stue i stedet for på lægens kontor.

Robotter overalt
Det nye sygehus har fået masser af kritik både internt og eksternt, men der har også været ros af den avancerede teknologi, der bruges til at kunne tilbyde sundhedsydelser i topklasse. Ikke mindst brugen af robotter. De kører næsten overalt.

Robotterne hører til hospitalets mest stolte skatte, som har været med helt fra starten. De kører førerløst rundt i hospitalets gange og ved præcis, hvor de skal levere mad, medicin og tøj. Når de skal lades op, kører de hen til en ladestander; og bortset fra ladepauserne kører de døgnet rundt. Deres ruter er planlagt på forhånd, og de er sjældent synlige for patienterne; men de aflaster personalet for rigtig meget arbejde.

Enorm skepsis
- Trods de indlysende fordele var der mange, der ikke kunne lide robotterne, da de blev introduceret, fortæller Nicholas Fernholm til det svenske internetmedie, transportnet.se.

Nikolas Fernholm var ansvarlig for robotterne på sygehuset og oplevede problemer, som ingen kunne have forudset.

- Der herskede en kultur, hvor medarbejderne så robotter som fjender, og det var en enorm udfordring, fortæller han.

Udover at få den avancerede teknologi til at virke skulle han og teamet også håndtere en generel irritation og måske endda frygt for robotterne. Nicholas fortæller, at det kom så vidt, at han og hans kollega efter et stykke tid begyndte at tvivle på, om man overhovedet kunne ændre medarbejdernes holdning.

Robotter i Lucia-optog
- Når noget gik galt, fik robotterne skylden, selv om det ikke var deres skyld, fortæller han.

- Når vi præsenterede statistik over den nytte, som robotterne gjorde, blev medarbejderne på hospitalet blot endnu mere vrede.

Løsningen blev et Lucia-optog med robotterne i spidsen klædt ud som julemænd!

- Det virkede faktisk, siger Nicholas Fernholm.

- Det skabte en positiv følelse omkring robotterne. Personalet indså, at robotterne var der for at hjælpe, og at de gjorde opholdet på sygehuset bedre for patienterne.

Man kan ikke forberede det uforudsigelige
Historien med Lucia-optoget og stemningsskiftet hos personalet kom frem på SAMTIT-kongressen (Svensk Användarförening för Medicinsk Teknik och IT) i sidste uge, hvor Nicholas Fernholm fortalte om sine erfaringer fra logistikarbejdet med robotterne på NKS.

- Det handler om at forberede sig på det uforudsigelige, lyder en af hans konklusioner.

- Fremtiden er uforudsigelig. Derfor må vi finde løsninger, som vi ikke kan planlægge os frem til. Robotterne i Lucia-optoget var et forsøg, ikke en planlagt handling. Den blev udført uden rutine, instruktion eller powerpoint-forberedelse – og endte med succes.

- At kunne løse problemer uden forberedelse og planlægning vil vi komme til at se mere af i fremtiden, spår han.

Nicholas Fernholm og fremhæver, at en ”mangfoldighed af perspektiver” og "sense of urgency" også er vigtige komponenter til at håndtere uforudsigelige situationer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.237