23948sdkhjf

Ny speditøruddannelse på vej

Danske Speditører og IBC Kolding står bag en danskudviklet speditøruddannelse til et internationalt publikum. Informationsmøde i dag

En ny international speditør-uddannelse ser nu dagens lys. Det er Danske Speditører og uddannelsesinstitutionen IBC i Kolding, der er gået sammen og lavet ”international freight forwarder trainee program,” hvor eleverne skal igennem fire moduler på tre dage.

- Uddannelsen skal styrke kompetencerne og give et fagligt løft til både udenlandsk ansatte speditører i danske transport- og logistikvirksomheder, men også ansatte i logistikvirksomheder internationalt, forklarer Jakob Størling, der er uddannelseschef hos Danske Speditører.

Første hold på den nye internationale speditøruddannelse skal efter planen starte i efteråret 2022.

- Vi har flere eksempler på medlemsvirksomheder, der ønsker at tilbyde dygtige og motiverede udenlandske ansatte den danske speditøruddannelse, forklarer han.

- Det er ikke muligt for udlændinge at tage den danske elevuddannelse. Derfor vil vi gerne udbyde uddannelsen på engelsk til et bredt internationalt publikum.

Den internationale trainee-uddannelse foregår online og sproget er naturligvis engelsk.

Uddannelsen består af fire moduler på hver tre dage. Hver undervisningsdag varer seks timer med direkte online undervisning. Temaerne for hvert enkelt forløb er:’
* Module 1: Introduction to freight forwarding
* Module 2: Road and rail transport in Europe
* Module 3: Law and International Trade
* Module 4: Logistics / Warehouse management / terminals

- Hele forløbet strækker sig over en tre måneders periode og hvert modul skal afsluttes med en eksamen, forklarer Jakob Størling.

- I første omgang vil uddannelsen fokusere 100 procent på vejtransport. På længere sigt er det muligt, at vi vil tilbyde andre fag som fly, sø, told mm.

Informationsmøde afholdes via Teams i dag fredag den 22. april kl. 10.00 -10.30.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079