23948sdkhjf

Ny Renault-motor sparer op til 10 procent brændstof

Ny motor og gearkasse giver klar forbedring af brændstofforbruget på de mellemstore Renault-lastbiler

Når Renault Trucks til næste år præsenterer de nye versioner af lastbilerne i mellemklassen, bliver det med forbedret brændstoføkonomi og ny sikkerhed og komfort.

Det gælder for lastbilmodellerne til distribution og let entreprenørkørsel – Renault D og C. Forbedringerne skyldes en optimering af motoren, en ny gearkasse og Renaults Fuel Eco+ pakke.

De to største modeller - Renault D Wide og Renault C 2.3 m - vil blive udstyret med den nye DE11-motor med patenteret Wave Piston-teknologi. Ved at omdirigere flammerne inde i forbrændingsskålen optimeres brugen af den tilgængelige ilt og forbedrer derved forbrændingen.

Desuden har Renaults ingeniører arbejdet på at reducere friktionstabet ved at redesigne plejlstængerne, stemplerne og krumtapakslen. Desuden er krumtaphusets gaskontrol blevet optimeret, og der er udviklet en ny turbolader med kuglelejer med forbedret responstid samt en oliepumpe med variabelt flow kombineret med lavviskositets olie.

Sammen med Renaults nye Optidriver-gearkasse og Fuel Eco+ pakke (som inkluderer tagspoiler, sidespoilere, en kompressor, der kan frakobles, og automatisk stop af motoren efter tre minutter) giver det en brændstofbesparelse på 10 procent i forhold til den tidligere generation.

Også besparelse i de små motorer

De mindre 5- og 8-liters motorer, som anvendes i Renault D-modellen, er udstyret med en ny 8-trins gearkasse, Optishift. Det er en fuldautomatiske gearkasse, som giver bedre brændstofeffektivitet og øget kørekomfort ved lave hastigheder.

Med Eco+ Fuel + pakken (tagspoilere, sidespoilere mm) vil der være tale om en brændstofbesparelse på 9 procent i forhold til tidligere.

Forbedret sikkerhed og chaufførkomfort

Alle Renaults nye mellemklasselastbiler vil blive udstyret med det såkaldte ”Bird View” systemet, hvor fire udendørs kameraer giver panoramaudsyn i realtid på en 7-tommer LCD-skærm inde i førerhuset. Det giver chaufføren en allround visning i et samlet billede uden blinde vinkler.

De tre Renault-modeller har fået nyt interiør. Sæder, køjer og bænksæder er beklædt med nyt stof. Betjeningsknapperne har fået ny hvid baggrundsbelysning.

Endelig kan Renault Trucks' flådestyrings- og administrationsværktøj Optifleet hjælpe med at reducere vognmandens driftsomkostninger ved at realtidsovervåge de kørte ruter, tidsforbrug, tilbagelagt distance mm.

Værktøjet Check-modul viser lastbilernes brændstofforbrug, mens Ecoscore-funktionen giver overblik over tekniske data for hver enkelt chaufførs brændstofforbrug, tomgangskørsel osv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093