23948sdkhjf

Volvo vil bygge ladestationer i Sverige

Sammen med energiselskabet OKQ8 vil Volvo Lastvagnar etablere et af de største offentlige ladenetværk for lastbiler i Sverige

OKQ8 og lastbilproducenten Volvo Trucks har underskrevet en hensigtserklæring om at bygge et af Sveriges største, sammenhængende netværk af offentlige ladestandere til tung trafik. Det skriver transportnet.se.

Planen er at opføre 44 ladestandere rundt omkring i Sverige. Målet er at sætte fart på elektrificeringen af ​​tung transport og at øge fleksibiliteten for vognmænd, der investerer i el-biler.

- Vi er stolte over, at vi har underskrevet en hensigtserklæring med Volvo Trucks. Vi er overbeviste om, at øgede muligheder for opladning er den vigtigste nøgle til omstillingen til en bæredygtig fremtid, siger Karin Hellgren, kommunikationschef hos OKQ8.

Sammen har Volvo Trucks og OKQ8 søgt den svenske energimyndighed om midler til ladestanderne gennem styrelsens initiativ "Regionale elektrificeringspiloter til tung transport".

De 44 ladestandere vil tilsammen indeholde mere end 90 ladepunkter. Af de 44 ladestandere forventes 29 at blive etableret hos Volvo Trucks og dets forhandlere rundt om i landet, mens de øvrige 15 steder bliver på OKQ8s faciliteter.

Ladestationerne er udstyret med 2-4 ladepunkter med hver 350kW kontinuerlig effekt.

- Vi har høje bæredygtighedsmål, ligesom OKQ8, og stræber efter at hjælpe vores kunder med at skifte til elektriske lastbiler, siger Stefan Strand, CEO for Volvo Trucks Sverige.

- Vi ønsker fortsat at være førende inden for elektrificering af tung transport i Sverige. Derfor vil vi gerne være i stand til at give vores kunder mulighed for at lade, uanset hvor de er.

Meddelelse om eventuel støtte fra Energistyrelsen forventes i juni. Hvis støtten går igennem, regner selskaberne med, at ladestandere til tung trafik bliver sat i drift i løbet af 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094