23948sdkhjf

Vejprojekter fredes indtil budgettet skrider

Finansministerens lover, at den store infrastrukturaftale forbliver forseglet, selv om regeringen ønsker at omlægge energiområdet for at blive uafhængig naturgas

Infrastrukturaftalen kommer til at klare den første storm efter Ruslands invasion af Ukraine. Statens vej- og baneprojekter fortrænges ikke af nye prioriteter, hvor ressourcer sættes ind i omlægning af energi væk fra gas. De er dog ikke fredet, hvis budgettet overskrides allerede i budfasen.

- Infrastrukturaftalen er lavet med alle Folketingets partier på daværende tidspunkt. Hvis der skal laves ændringer i den, så kræver det, at alle er enige i det, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Transportmagasinet.

Hans hu står ellers til rokere på anlægstyper til fordel for beslutninger og investeringer, der gør Danmark og hele EU uafhængig af russisk gas.

Finansministeren er i gang med de årlige forhandlinger med kommunerne og regionerne om deres økonomi næste år, og her vil der blive skruet ned for nogle anlægsprojekter til fordel for den grønne omstilling.

- Det er klogt, at kommunerne, regionerne og staten går deres projekter igennem med en tættekam, siger han.

Med andre ord er han parat til at foreslå udskydelser, hvis det konkrete anlægsbudget overskrides markant.

Banedanmark har allerede udskudt to projekter, fordi der ikke er indkommet et bud eller priserne er for høje. Det drejer sig en station ved Stilling nord for Skanderborg og perronforlængelse i Haslev.

Trussel fra markedet

De andre partier i Folketinget følger Wammens udtalelser meget tæt.

- Aftalen skal ikke genåbnes. Den står ved magt, fastslår transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) med syvtommersøm.

Han ser to trusler mod infrastrukturen. Den ene er åbenbart drevet over, nemlig at tage penge fra infrastrukturaftalen til andre formål såsom en hurtig udbredelse af fjernvarme.

- Det ville være grotesk at tage penge ud af aftalen, for vi er 5-10 år bagud med infrastruktur, siger han.

Den anden trussel er fordyrelse af de enkelte projekter.

- Vi skal have is i maven og vente på, at vi får priser ind for de enkelte projekter. Der er mange projhekter i aftalen, og de er spredt over de næste 14-15 år. Mindre overskridelser kan håndteres inden for reserven. Større overskridelser må vi håndtere, når projekterne skal igennem anlægsloven, slutter Kristian Pihl Lorentzen

Staten skal også bidrage

Transportordfører Henning Hyllested (EL), som står uden for infrastrukturaftalens vejprojekter, kan ikke se andre steder at hente statens bidrag til den grønne omstilling - medmindre regeringen frivilligt dropper Kattegatbroen eller Lynetteholm.

- Det er for letkøbt at sige, at kommunerne skal skære ned på deres anlæg, hvis staten ikke bidrager i særligt stort omfang, selv om man har en lang liste i infrastrukturaftalen, som virkelig ville batte.

- Vi så gerne, at aftalen blev genåbnet, siger han med den slet skjulte dagsorden, at så ville partiet kræve stop for alle motorvejsprojekter. Derimod vil han ikke røre ved jernbaneprojekterne.

Rift om banefolk

- Motorvejsprojekterne i infrastrukturaftalen vil medføre en en C=2-udledning på 1,6 mio. ton, mens baneprojekterne kun ligger på en fjerdedel af det, fremhæver Henning Hyllested.

- På baneområdet er det største problem, at der ikke er arbejdskraft og entreprenører nok. De er travlt optaget andre steder i Europa.

Han opfordrer regeringen til at trække lovforslaget om fire projekter tilbage. Det gælder udvidelsen af E45 mellem Århus Syd og Århus Nord, Vejle-Skanderborg, Hillerødsmotorvejens forlængelse og opgradering af Ålbæk-Skagen.

FAKTA

Aftalen om "Infrastrukturplan 2035" blev indgået den 28. juni 2021 mellem alle daværende 11 partier i Folketinget. I planen indgår investeringer for godt 86 mia. kroner i kollektiv transport og ca. 64 mia. kr. til veje.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.39