23948sdkhjf

Virksomheder får en ekstra måned til at aflevere årsrapport

Folketinget udskyder fristen for virksomheders årsrapporter permanent

Et flertal i Folketinget har netop stemt for en ændring af årsregnskabsloven, så virksomheder får bedre tid til at aflevere deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Ændringen betyder, at fristen for indberetning af årsrapporten udskydes med en måned - fra fem til seks måneder. Fristen for indberetning af årsrapporter bliver dermed ensrettet med fristen for indberetning af oplysningsskemaet på Skatteministeriets område, hvor fristen også er seks måneder.

Gælder med det samme

Udskydelsen kan anvendes allerede i år for de årsrapporter, der skulle være indberettet den 31. maj 2022.

- Når jeg besøger virksomheder rundt omkring i landet, hører jeg ofte, at de bruger meget tid på at overholde pligter og indberetninger til det offentlige, siger erhvervsminister Simon Kollerup, som mener, at stress og jag kan føre til fejl.

- Det er vigtigt, at danske virksomheder har tid nok til at få tjekket årsrapporten igennem, så de kan levere en høj kvalitet i deres regnskaber. Nu udskyder vi fristen for indberetning permanent, så virksomheder rundt om i landet får en måned ekstra til at gå årsrapporten efter i sømmene.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156