23948sdkhjf

Erhvervsskole får center for el-biler

Tradium i Randers har vi netop holdt rejsegilde for nyt efteruddannelsescenter målrettet el- og hybridbiler

Ved erhvervsskolen Tradium er der netop holdt rejsegilde på et nyt efteruddannelsescenter, som er målrettet autobranchen og nye teknologier inden for el- g hybridbiler.

Det nye byggeri vil danne rammen omkring kurser målrettet fremtidens autobranche.

- Det bliver et efteruddannelsescenter som blandt andet vil have fokus på el- og hybridbiler. Vi oplever nemlig en branche som har vendt sig meget hurtigt. Derfor er det klart at værkstederne også begynder at se flere af denne type biler – og det kræver efteruddannelse, sagde Peter Nørgaard Kristensen, der er uddannelsesleder på Tradiums autouddannelse.

Bygningens værkstedsfaciliteter vil blandt andet indeholde flere speciallifte, der løfter bilerne direkte på hjulene. Disse lifte gør nemlig, at man kan komme til at skifte batteripakker på elbilerne.

Derudover vil der også være andre teknologier målrettet netop el- og hybridbiler, samt ladestandere til de kursister, der selv kører i el- eller hybridbiler.

Målrettet branchens behov

Det nye efteruddannelsescenter i Randers vil være til stor gavn for flere virksomheder i autobranchen, i forhold til deres bestræbelser på at holde sig opdateret og sørge for at deres medarbejdere kan få efteruddannelse af høj kvalitet.

- Det går så hurtigt med udviklingen, at det kan være svært som virksomhed selv at følge med. Så det at de her kan få en samarbejdspartner, der er meget seriøs og som man kan spare med, det gør det nemme at få ny viden - samtidigt med at man også har fokus på omkostningerne, fortæller Christian Ribergaard Jeppesen, der er virksomhedskonsulent ved Tradium.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079