23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maxi Flexi gardintrailer til Ølsted & Allested

Ølsted & Allested Vognmandsforretning ved Bent Sørensen i Broby har taget en ny 3-akslet Maxi Flexi gardintrailer i brug. Traileren har mange specielle detaljer som for eksempel el-hydraulisk hævetag og Flex-Strap system til sikring af lasten.

Andre detaljer er:

  • Seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
  • Bunden belagt af 28 mm hårdttræsplanker, der er TÜV-godkend til 9.000 kg
  • 2x13 stk. binderinge i kantskinne
  • 3x6 stk. 80 x 50 mm sokler, der flugter på tværs
  • To sandwich stålbagdøre med plywood imellem og med to stanglukker pr. dør

Traileren er leveret med tre 9-ton SAF-aksler med skivebremser. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg. Den nye gardintrailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark.

Ølsted & Allested Vognmandsforretning fik sin start i 1917 og drives i dag af 4. generation. Ud af deres vognpark på 15 lastbiler, er ca. halvdelen monteret med suge/blæseanlæg til bl.a. kørsel med korn, foder, ærter m.m. Ud over dette har de to faste afgange om dagen for midt- og sydfynske gartnerier til blomstereksportørerne i Odense. De kan også tilbyde flere typer løfteopgaver med deres 15TM kran og transport af 28-43 cc-containerer m.m.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156